Tivoli med glædelig nyhed: Nu er det officielt

Mathias Nielsen

81 uger siden

|

22/03/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tivoli har nu det fulde program klar for dette års Fredagsrock.

Dagens topnyheder

Selvom man ikke kan se det på vejret, så kommer sommeren nærmere. Søndag overgår uret således også til sommertid. En anden ting som er lig med sommer, er Fredagsrock i Tivoli i København.

Havens plæne er hvert år vært for en lang række koncerter, som lokker tusindvis af mennesker til.

Onsdag kan Tivoli så endelig offentliggøre sit fulde program, og i år er der som altid en masse store navne på plakaten.

De kommende måneder kan store navne som den amerikanske rapper Macklemore, danske Thomas Helmig og britiske Deep Purple blandt andet opleves.

Fredagsrock starter den 14. april, hvor man kan høre Eee gee og Soleima. Ligesom sidste år vil der være pladsreservation til nogle koncerter i år.

Det skyldes, at man fra Tivolis side gerne vil værne om sikkerheden i forbindelse med de så populære koncerter.

- Bemærk at der er pladsreservation på koncerterne med Thomas Helmig, Tobias Rahim og Macklemore. Tivoli åbner for reservationer 14 dage før koncerterne. Pladsreservationen er gratis, men adgang til Tivoli kræver samtidig gyldig entrébillet eller Tivolikort, skriver Tivoli på Facebook.

Herunder kan du se den fulde plakat med alle de navne, som i løbet af 2023 kan opleves på Plænen i Tivoli:

Foto: Tivoli