De fleste danskere har brugt weekenden på at overveje, om de skulle have regnjakke på eller ej, mens vi alle venter på sommeren.
To utroligt heldige danskere fik dog noget andet end vejret at varme sig på, da de blev udtrukket i Lottos ekstratrækning Millionærchancen lørdag aften.
Sådan skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
Her bliver der altid udtrukket to vindere af 1 million kroner, uanset om der er gevinst på kuponen eller ej.
De to heldige vindere af Millionærchancen:
Den første vinder kommer fra Gentofte Kommune og havde spillet med via sit abonnement.
Den anden vinder har købt en kupon hos Min Købmand i 9631 Gedsted.
”Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto og Eurojackpot.
Førstepræmien i Lotto blev ikke udtrukket lørdag aften, så der er nu hele 10 mio. kr. i puljen til en heldig vinder.
I Eurojackpot, der trækkes tirsdag og fredag, er der til gengæld 63 mio. kr. at drømme om, og i puljen til Vikinglotto på onsdag er der solide 19 mio. kr.