Livet kan ændre sig på et øjeblik.
Ét øjeblik går man en rolig tur i naturen med sine børn – det næste vågner man op uden nogen erindring om, hvordan man overhovedet er havnet dér.
Det er virkeligheden for DR-værten Tobias Hansen, som efter et pludseligt hjertestop nu kæmper med konsekvenserne, ikke bare fysisk, men i lige så høj grad mentalt.
For den ellers velkendte og velformulerede sportsjournalist er hukommelsen blevet en skrøbelig størrelse.
Ugerne før og efter hjertestoppet er slettet – og selv noget så basalt som sine egne børns fødselsdage har han ikke længere adgang til i sit indre arkiv.
I midten af maj tog Tobias Hansen sammen med to af sine børn på ferie i Skallerup Klit.
Familien havde planlagt turen i god tid, men DR-værten har intet minde om det. Under en fredelig gåtur med sønnerne Hugo og Mio ramte katastrofen: et hjertestop, der slog benene væk under ikke blot Tobias, men også hele familien.
Det skriver Ekstra Bladet.
Han lå bevidstløs i tre døgn og mistede hukommelsen for mindst 14 dage frem til episoden – og delvist også tiden efter.
"Jeg kan overhovedet ikke huske noget som helst. Det er ret vildt, hvordan hjernen bare slår fuldstændig fra," fortæller han.
Voldsomt og frustrerende
Mange danskere kender Tobias Hansen fra programmer som 'Kender du typen?', 'Liga' og DR’s dækning af Tour de France.
Men i skrivende stund er Tobias ikke den rutinerede tv-vært, man møder i dag. Han er i stedet en mand, der kæmper med forvirring og træthed – og som ikke længere kan tage sin hukommelse for givet.
"jeg kan godt mærke, jeg bliver hurtigt forvirret og træt i hovedet. Jeg har klart sværere ved at huske ting nu her. Hvis du spørger mig, hvad mine børns fødselsdagsdato er, kan jeg ikke huske det," siger han ærligt.
Efter længere hospitalsindlæggelse blev Tobias Hansen for nylig udskrevet med en implanterbar hjertestarter i kroppen – en ICD-enhed, der fremover skal passe på ham.