Tog en vigtig beslutning i Bilka: Nu står der 6.5 millioner kroner på kontoen

En kvinde måtte sande, at ikke alle havde lyst til at holde afstand. Foto: Shutterstock

En vigtig beslutning under indkøbsturen i Bilka, viste sig at være en rigtig god idé.

Lørdag aften kunne to heldige vindere juble stort. 

Det var nemlig bestemt ikke sparsomt med gevinsterne i Lotto - og med en førstepræmiepulje på hele 13 millioner, var der lagt i ovnen til den helt store fejring.

Læs også

Brud var nødt til at aflyse bryllup: Gæster nægtede at deltage på grund af bizart krav

Fejringen af førstepræmien kunne deles i to, da to af Danske Spils forhandlere nemlig begge solgte en Lotto kupon med de syv magiske tal.

Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse. 

Den ene heldige førstepræmievinder valgte at afslutte sin indkøbstur i Bilka Hillerød med at købe det, der viste sig at være den helt rigtige kupon. Den udløste nemlig 6,5 million skattefrie kroner.

Et tilsvarende heldigt køb blev gjort på den anden side af bæltet af en midtjyde. Hos Bladcentralen i Brædstrup i Horsens købte aftenens anden heldige vinder nemlig et Lotto Systemspil.

Kan vinde 1 million med nul rigtige 

Systemspillet sikrede vinderen en ekstra gevinst udover førstepræmien, og dermed kan midtjyden se frem til at få 6.514.224 kroner at forsøde tilværelsen med.

Festen stoppede dog ikke her, for der skulle naturligvis også trækkes lod om lørdagens to vindere af Millionærgarantien, hvor man kan vinde en million kroner, selv med 0 rigtige.

Her må man sige, at Fyn blev den helt store vinder. Begge vindere af Millionærgarantien spillede nemlig med herfra.

Mens den ene nyklækkede millionær spillede med fra danskespil.dk fra Faaborg-Midtfyns kommune, satsede den anden på en af Danske Spils 4400 forhandlere. Aftenens sidste store vinderkupon blev nemlig købt i Center Kiosken i Odense.

Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med vinderne, men ønsker dem alle stort tillykke.

Læs også

Ung mand chokerer i Kvickly

 

 

Dagens Gossip