Tragisk: Benedicte Balling er død

Skrevet af Henrik R

09/04/2019
Foto: FLINDT MOGENS / Ritzau Scanpix
Foto: FLINDT MOGENS / Ritzau Scanpix
Benedicte Balling der siden 2017 har kæmpet med brystkræft, sov i går stille ind. Det fortæller hendes tidligere arbejdsplads i en pressemeddelelse.

Dagens topnyheder

Den blot 43-årige tv- og radiovært Benedicte Balling er gået bort. Det bekræfter hendes tidligere arbejdsplads, Radio Nova i et opslag på Facebook.

”Vi har desværre mistet en højt elsket og vellidt kollega, da Benedicte Balling er gået bort i en alder af bare 43 år. Benedicte fik i 2017 konstateret brystkræft og har siden kæmpet en tapper kamp for at overleve indtil hun sov ind i aftes. Benedicte efterlader sig sin mand Philip og deres datter, Josephine.
Vi har haft fornøjelsen af Benedictes altid gode og smittende humør samt indlysende radiotalent siden hun i 2010 startede som morgenvært på The Voice. I de seneste år har hun været studievært her på NOVA, hvor vi har nydt hendes fantastiske og skønne selskab,” lyder det fra holdet bag NOVA på deres Facebookside.

Kræften var næsten væk

Tilbage i 2017 fik Benedicte Balling konstateret brystkræft. Hun fortalte dengang, at det kom som et stort chok for hende og hendes familie, men at hendes krop havde reageret rigtig godt på kemoterapien, og at det så rigtig lyst til.

”Man ved jo aldrig med kræft, men lige nu ser det rigtig fornuftigt ud. Jeg har faktisk taget så godt imod kemoen, at lægerne har forkortet behandlingen med tre omgange kemo, fordi det næsten er væk,” fortalte hun den 7. november 2017 til Ekstra Bladet i forbindelse med en premiere på komedien ’A Bad Moms Christmas’.

Siden 2017 har det været meget småt med udmeldinger fra den tidligere tv- og radiovært, indtil hendes tidligere arbejdsplads i dag kunne fortælle, at hun havde tabt den brage kamp til sygdommen.

Benedicte Balling efterlader sig manden Philip og parrets 4-årige datter Josephine.