Forside Indland Uhyre sjælden fangst ved Læsø: Aldrig set før

Uhyre sjælden fangst ved Læsø: Aldrig set før

Uhyre sjælden fangst ved Læsø: Aldrig set før
Foto: Shutterstock

En fisker havde for nylig en meget sjælden fisk i nettet.

Lige nu læser andre

Mandag den 14. november er formentlig en dag, som en lokal fisker fra Strandby cirka 25 kilometer nord for Læsø sent vil glemme.

Fiskeren var ude at for at fange fisk, men denne gang skulle der vise sig at være en stor overraskelse i nettet.

Fiskeren nåede at tage et billede, før den røg over bord igen. Det billede har Statens Naturhistoriske Museum kigget på. De er kommet frem til, at der er tale om noget så sjældent som en stribet knivkæbefisk.

En fisk, der normalt lever i Stillehavet og ikke tidligere er kendt fra andre fund i Atlanterhavet.

– Da jeg så billedet af den stribede knivkæbefisk, spærrede jeg virkelig øjnene op. Fisk fra Stillehavet er ikke hverdagskost i vore farvande, og når det så tilmed drejer sig en art, der ikke i forvejen er kendt fra andre fund i Atlanterhavet, er det bare endnu mere mystisk, fortæller Henrik Carl, der siden 2006 har været daglig leder af det såkaldte Fiskeatlas-projekt på Statens Naturhistoriske Museum til Nordjyske.

Det var da heller ikke noget, man fandt ud af lige med det samme. Det tog et par dage. Knivkæbefisken lever normalt omkring Japan og Sydkorea.

– Når vi får en fremmed fisk ind, begynder vi med at kigge i fortegnelser over fisk i Middelhavet, og så går vi ellers videre derfra, så der går altså noget tid, før man når til Japan og Sydkorea..

Skal man tro Henrik Carl, så er den mest sandsynlige forklaring, at den stribede knivkæbefisk er kommet hertil i ballastvand fra et andet skib.

Knivkæbefisken har navn efter det meget specielle tandsæt, hvor tænderne i begge kæbehalvdele er vokset sammen, så de danner en slags næb – som man kender det fra eksempelvis papegøjefiskene.

Det giver blandt andet en fordel i forhold til at knuse hårde skaller på eksempelvis snegle.

Foto: Statens Naturhistoriske Museum

Billedet er lånt fra denne pressemeddelelse.

Læs også

Ads by MGDK