Universitet advarer kvindelige studerende: Gå ikke alene rundt i vores område!

Skrevet af Christina Ledertoug

21/09/2016
Københavns Universitet er nu ude med en advarsel til alle kvindelige studerende mod at færdes alene på dele af universitetet.

Dagens topnyheder

Advarslen kommer efter flere episoder, hvor unge kvinder er blevet antastet og råbt ad. Det oplyser Line i op opslag i gruppen Frederiksberg Campus, der er Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

I dag fredag den 23. september er opslaget dog ikke længere at finde på Facebook siden. Men noget af indholdet, fra da det var tilgængeligt, er citeret nedenfor.

- VIGTIG BESKED TIL ALLE FRA CAMPUS-CHEFEN, HELPDESK OG STUDENTERRÅDET, står der som indledning til opslaget, der blev delt i går tirsdag.

De sidste to fredage har der været grimme og ubehagelige episoder på Grønnegårdsvej foran plænen under fredagsbar, hvor en gruppe fyre har råbt ad piger og antastet dem. Jeg er på vegne af Campus Service, Helpdisk og Studenterrådet blevet bedt om at gøre opmærksom på dette problem, da jeg desværre er en af de piger der var udsat for fysisk overgreb på den første a-vej, skriver Line.

Hun er således blev bedt om, af Campus-chefen, at fortælle de studerende, at de ikke må gå alene på campus-området fredag aften.

I opslaget kommer Line også med en bøn til alle

- Hvis I ser en pige stå alene eller føle sig utryg, så pas lige på hende. De ubehagelige fyre som antaster os piger holder sig nemlig væk, hvis de ser os stå med en dreng.

- Så russere: På fredag når I starter med at spise i Gimle og derefter fortsætter over til rusfest i marmorhallen, så sørg for at gå i små eller større grupper!