Usædvanlig dom ved retten i Randers: Kvinde dømt for voldtægt af 14-årig dreng

Skrevet af Mathias Madsen

27/01/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Retten i Randers har fredag eftermiddag dømt en 34-årig kvinde skyldig i voldtægt og anden seksuel omgang end samleje med en 14-årig dreng.

Dagens topnyheder

En 34-årig kvinde er fredag eftermiddag ved retten i Randers kendt skyldig i voldtægt og anden seksuel omgang end samleje med en 14-årig dreng. 

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Kvinden blev idømt en straf på kun ti måneders fængsel, hvoraf tre af dem var ubetinget, for at have haft samleje med den 14-årige dreng af flere omgange, ligesom hun blev dømt for at have udført oralsex på ham. 

Episoden fandt ifølge anklageskriftet sted på Djursland i november sidste år, og da drengen på tidspunktet var under den seksuelle lavalder på 15 år, er det en meget alvorlig sag. 

Anklagemyndigheden var derfor overrasket over den forholdsvis milde dom. 

Senioranklager Rosa Pape, der har ført sagen på vegne af anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi, har således udtalt:

"Jeg er overrasket over, at retten kun har valgt at idømme en straf på ti måneders fængsel, hvoraf størstedelen er gjort betinget [...]. [...] det undrer mig, at straffen ikke er strengere, når man ser på den strafskærpelse, der trådte i kraft 1. marts sidst år vedrørende seksuelle forhold med mindreårige."

Blev også frikendt

Den 34-årige kvinde blev altså idømt en fængselsstraf, men det kunne være endt meget værre for hende. 

Hun var nemlig også anklaget for at have udsat en anden 14-årig dreng og en 15-årig dreng for blufærdighedskrænkelse i form af uønskede berøringer. 

Disse to forhold blev kvinden dog frifundet for. 

Hun nægter sig skyldig i alle anklager og ankede efter domsafsigelse dommen på de ti måneders fængsel. 

Kvinden blev løsladt efter domsafsigelse.