Vandt en million i Lotto: Skældte Danske Spil ud

Skrevet af Henrik R

10/10/2019
Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil
En far til to var yderst heldig, da han vandt en million kroner på en Lottokupon. Da Danske Spil ringede for at overbringe ham nyheden, blev den ansatte dog skældt ud.

Dagens topnyheder

Denne artikel indeholder affiliate links.

Danske Spil har lavet en helt særlig jubilæumsbog, som de udgiver gratis hos deres forhandlere. Bogen består af flere interviews med Lottovindere, hvad de har brugt pengene på, og hvordan de reagerede, da de vandt.

Forleden kunne vi fortælle om en ældre kvinde, der havde en af de mest bizarre reaktioner på en 3 millioner kroners gevinst, og i dag fortæller Danske Spil så om en aarhusianer, der netop har vundet en million kroner.

De ansatte hos Danske Spil er nok vant til, at folk skriger af glæde ind i telefonen, når vedkommende fortæller dem, at de er blevet millionærer. Sådan gik det dog ikke til, da en ansatte fra Danske Spil ringede til en aarhusiansk far midt i 30erne, der var til fest i børnehaven.

Han valgte nemlig at skælde manden ud.

“Jeg skældte ham faktisk ud. Sagde, du tager pis på mig. Men så bad han mig om at tjekke min konto. Jeg har et Plus abonnement på Lotto, så gevinster går bare ind på kontoen. Da jeg tjekkede der, kunne jeg se den var god nok. Der stod 1 mio. kr,” fortæller vinderen, der gerne vil være anonym.

Han fortæller også, at da han besvarede opkaldet, havde han ikke forventet, at det var en ansat fra Danske Spil, han havde nemlig undladt at tage telefonen, da de samme nummer havde ringet flere gange tidligere på weekenden.

Var nødt til at forlade festen

Faren der var til fest i børnehaven, var nødt til at forlade de andre forældre med det samme, da han var helt høj på gevinsten. Han fortalte det til konen, der ikke troede på ham, indtil han sendte et screenshot.

Han fortæller også, at gevinsten falder på et rigtig tørt sted, da familien mistede mange penge under finanskrisen.

“Mandag morgen havde jeg lige siddet og kigget på regninger, og jeg kunne godt se, at det ville blive en ret streng måned. Vi mistede en del penge under finanskrisen og har noget restgæld, så nogle måneder er det meget svært at få tingene til at hænge sammen,” fortæller han.

Nu bliver det dog meget lettere for familien at få det hele til at hænge sammen, og hans søn har fået 1.000 kroner i lommepenge, som han kan bruge på en ny controller til hans PlayStation.

 

Boost dit vægttab

(Dette er affiliate links)

Jeg vil gerne tabe mig med...

Afrikansk mango

Arabiske kaffebønner

Grøn kaffe

Hindbær ketoner

Æblecidereddike