Velstillede ødelægger jul for fattige børn – Ikke længere noget ønsketræ

Skrevet af Henrik R

10/12/2018
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Julen er håbet og glædens tid, men desværre vil flere fattige familie i Nykøbing lede længe efter de pakker, som de tidligere har modtaget fra ønsketræet. Træet er nemlig "lukket", da det blev misbrugt af velstillede familier.

Dagens topnyheder

I løbet af de seneste tre år, har det været muligt for børn af fattige familier at ønske sig gaver på op til 200 kroner via et ønsketræ, der var stillet op i byen. Borgere med flere penge har så kunne donere gaven, og det betød, at der sidste år var hele 35 børn, der fik en gave, som de ellers ikke ville have haft råd til.

Desværre kommer ønsketræet ikke frem igen, og det skyldes, at ønsketræet er blevet misbrugt af velstillede, der sagtens havde økonomi til at kunne få de gaver, som der ellers blev bedt om.

Hvis man skulle lave et ønske via ønsketræet, så krævede det, at man gik ind på kirkekontoret for at få udleveret en ønskeseddel. Denne seddel er dog blevet kopieret i massevis, hvor den blandt andet har ligget frit tilgængeligt på flere skoler.

”Så kommer der en kunde herind i butikken og siger, at de (sedlerne red.) faktisk ligger i bunker oppe på skolerne til fri afbenyttelse for alle,” det fortæller Mie Skjold der er initiativtager til tvmidtvest.

På sedlen skal man blandt andet skrive sin adresse, så det vides hvor pakken skulle udleveres, og her kunne man se, at mange af pakkerne skulle afleveres på adresser, som bestemt ikke var hjem for de mindre velstillede.

”Der begynder at komme sedler fra de dyreste villaveje i byen. Altså, det er store millionvillaer, så jeg kan ikke garantere, at det er værdigt trængende,” fortalte Mie Skjold til mediet.

De har ødelagt det for dem, der har brug for det

Mens de mere velstillede der har forsøgt at sikre sig en gratis julegave, udelukkende har haft dem selv i tankerne, så har de næppe tænkt over, hvilken konsekvens det ville have for de familier og børn, hvor de er knapt så velstillede.

Det er nemlig dem, som det går udover, når man har været nødt til at lukke det ellers populære ønsketræ.

”Jeg ved ikke, hvad tanken er bag at lave alle de her kopier, men i hvert fald så har det ødelagt det for alle dem, som trænger og har brug for den her gave,” fortæller Mie Skjold.

Initiativtageren har allerede haft en grædefærdig mormor i telefonen, fordi ønskejuletræet ikke bliver til noget i år. Det havde nemlig reddet deres jul de forrige to år.

Mie Skjold har dog ikke givet helt op, og sammen med den lokale provst, skal de finde ud af, hvordan de bedst muligt at få skaffet gaver til de mindre velstillede, uden at ordningen bliver misbrugt af dem, der har penge nok.