Vibeke blev bidt i ansigtet af rotte, mens hun sov: Her er rådene, der holder gnaverne ude af huset dette efterår

Vibeke Larsen fra Glostrup vågnede med blodet løbende ned af ansigtet. Hun var blevet bidt i ansigtet af en rotte, mens hun lå og sov. Nu advarer hun om de pelsklædte gnavere, der ikke er bange for at søge ind i folks huse i løbet af efteråret.

Vibeke Larsen fra Glostrup har til skræk og advarsel delt sin historie om, hvordan hun torsdag morgen vågnede med blodet løbende ned af ansigtet.

Klokken var lidt over fem om morgenen, da den sjællandske kvinde blev flået ud af søvnen.

- En rotte havde bidt mig i ansigtet, mens jeg lå og sov. Jeg sprang ud af sengen som trold i en æske, forklarer Vibeke Larsen, der løb ud på badeværelset for at vaske blodet væk fra ansigtet.

Hun kunne ikke forstå, hvad der var sket.

- Jeg fattede ikke en meter, forklarer Vibeke Larsen.

- Men pludselig kom synderen løbende langs mine paneler, forklarer den chokerede kvinde, der så en rotte forsvinde ind under sofaen.

Med hjælp fra Glostrups Kommunes vagttelefon blev en rottebekæmper sendt ud på adressen, og en halv time senere startede jagten på det pelsklædte skadedyr.

Det lykkedes rottebekæmperens hund at fange og bide rotten ihjel, og Vibeke Larsen måtte en tur forbi skadestuen for at få penicillin og indsprøjtning mod stivkrampe.

Om formiddagen kom endnu en rottebekæmper ud til rækkehuset i Glostrup, hvor konklusionen på undersøgelsen var, at den nu afdøde rotte benyttede sig af en åben havedør til at komme ind i boligen. 

Læs også

Drikker du to glas sukkerfri sodavand om dagen? Så bør du læse dette

- Forklaringen på, hvorfor rotten havde angrebet og bidt mig, var at jeg må have rørt på mig, og at den dermed har følt sig truet, forklarer Vibeke Larsen.

Hun har har delt sin historie i Facebook-gruppen 'Glostrups (2600) Opslagstavle' i forsøget på at undgå, at andre boligejere får rottens skarpe hjørnetænder at mærke i ansigtet.

Hun opfordrer folk til at være opmærksomme på åbne døre i efteråret, da den kolde årstid får rotterne til at søge  ind for at få varme og føde.

Skadedyrsbekæmperen forklarade, at man altid bør slå toiletbrættet ned, og siden det ubehagelig besøg har Vibeke Larsen købt en høj plade af plexiglas, der skal stå foran døren, når den står åben her om efteråret.

Se opslaget her: 

Foto: Facebook

 

 

Dagens Gossip