Der har i mange år været debat om den danske SU. Er den for høj, nu hvor uddannelsen også er betalt over skatten? Eller er den måske lige tilpas eller endda for lav? Det er der mange forskellige meninger om.
Senest har den såkaldte Reformkommission foreslået, at SU’en på den to-årige kandidatuddannelse omlægges til et lån, således at man kan frigøre en del penge fra det nuværende stipendie.
Og nu melder Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), sig på banen. DI foreslår nu, at omlægge hele SU’en på de videregående uddannelser om fra stipendie til lån.
Studerende, der gennemfører uddannelsen på normeret tid, skal ikke betale lånet tilbage. Studerende, der ikke gennemfører uddannelsen på normeret tid, skal som udgangspunkt betale dele af lånet tilbage igen, lyder det.
- Danske virksomheder konkurrerer på viden og faglighed. Derfor har vi brug for at investere i kvaliteten af vores videregående uddannelser og sikre, at flere studerende fuldfører deres uddannelse inden for den aftalte studietid, siger politisk direktør Emil Fannikke Kiær, Dansk Industri i en pressemeddelelse.
DI regner med, at den foreslåede SU-reform vil øge arbejdsudbuddet med 5.300 ledige hænder.
Konkret foreslår DI, at SU’en på videregående uddannelser konverteres til et skattefrit stipendielån på 5.000 kr. om måneden, hvoraf hele lånet godskrives – så den studerende ikke skal tilbagebetale en krone – hvis uddannelsen færdiggøres på normeret tid.
I dag er det syv ud af ti studerende, som fuldfører på normeret tid. Bliver den studerende forsinket, godskrives en mindre del af lånet, afhængigt af studieforsinkelsen.
Lige nu er en bachelor normeret til at skulle gennemføres på maksimalt fire år. Tager man alle kurser i træk, så vil det tage 3 år.
- Det er vigtigt, at SU-systemet er indrettet på en måde, så det lægger op til, at flere gennemfører studierne på den aftalte studietid. Det vil sikre flere højtuddannede til de private virksomheder og den offentlige sektor i en tid, hvor der frem mod 2030 ser ud til at blive benhård kamp om arbejdskraften, siger Emil Fannikke Kiær.
