Mikkel Petersen
En samtale satte ham på sporet af en sandhed, der længe havde ligget skjult.
Sigurd Barrett har altid vidst, at han var adopteret.
Hans adoptivforældre lagde aldrig skjul på det, og da han fyldte 18, fik han navnet på sin biologiske mor.
Alligevel gik der fem år, før han som 23-årig tog skridtet og kontaktede hende. Det skulle blive begyndelsen på et tæt og varmt forhold, som stadig fylder meget i hans liv.
Jagten på faderen
Historien om hans biologiske far har været langt sværere at få greb om.
Sigurd forsøgte allerede i 2004 at finde manden, da han i en direkte radioudsendelse på P3 efterlyste sit ophav.
Det førte til kontakt med farens halvsøster, som dog ikke havde hørt fra sin bror i mange år. Det eneste spor, hun kunne give videre, var navnet på hans daværende kæreste.
Det skriver SE og HØR.
Et nyt forsøg og en overraskende afsløring
I sommer tog Sigurd kontakt til kvinden igen i håbet om at komme tættere på sandheden.
Hun mente, at hans far formentlig ikke var i live længere, men hun kunne fortælle noget, der ramte Sigurd dybt.
Ifølge hende havde hans far boet på Frederiksberg gennem størstedelen af sit liv, blot få kilometer fra Sigurd selv.
“Så vi kan have passeret hinanden på Peter Bangs Vej,” fortalte han i radioprogrammet Ugens gæst.
Genforeningen med moderen
Hvor mødet med faderen aldrig lykkedes, kom der til gengæld hurtig kontakt til moderen, da han endelig skrev til hende.
Hun ringede tilbage allerede en time efter, og Sigurd beskriver oplevelsen som forbløffende genkendelig, selv om de aldrig havde mødt hinanden før.
Kort efter satte han sig i et tog mod København, hvor de to talte hele aftenen og natten igennem og gennemgik billeder fra hans opvækst.
Beslutningen der ændrede alt
Sigurds mor fortalte også om den beslutning, der længe havde plaget ham.
Hun blev som ung gravid med en mand, der ikke ønskede et barn, og da hun fortalte det derhjemme, blev hun stillet over for et ultimatum.
Enten måtte hun opgive barnet, eller også ville familien vende hende ryggen. Beslutningen var tung, men hun så ingen anden mulighed.
Tak for livet
Siden genforeningen i 1990 har mor og søn opbygget et stærkt forhold. Hvis Sigurd en dag havde mødt sin far, ved han præcis, hvad han ville sige.
“Jeg ville sige ham tak for livet.” Det er også titlen på hans biografi, som udkom i november.
