FIk dødsdom af lægerne: Så skidt går det med Niels "Noller" Olsen i dag

Nicolai H

5 timer siden

|

14/05/2025
Kendte
Foto: Esben Salling/Ritzau Scanpix
Foto: Esben Salling/Ritzau Scanpix
Den ene halvdel af Brødrene Olsen fik diagnosticeret både blodprop og kræft.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Han stod engang på scenen foran millioner og sang sig direkte ind i Europas hjerter sammen med sin bror.

I dag er scenelyset slukket, mikrofonen pakket væk – og erstattet af lærreder, pensler og farver.

Niels ”Noller” Olsen, den ene halvdel af den ikoniske duo Brødrene Olsen, har i dag fundet ro i et helt andet udtryk, efter både blodprop og kræft vendte op og ned på tilværelsen.

Det var i 2019, at det hele tog en brutal drejning. Først ramte en blodprop. Kort efter kom diagnosen, der slog benene væk under både ham selv og familien: uhelbredelig kræft i hjernen. Lægerne gav ham to til fire år. Prognosen var dyster.

Men efter en benhård kemobehandling blev Noller i 2020 erklæret kræftfri – stik imod alle forventninger. Og selvom højre ben stadig driller efter blodproppen, og hverdagens bevægelser kræver en indsats, er han stadig i live – og stadig kreativ.

“I dag har jeg det fint, bortset fra at jeg er dårligt til bens efter blodproppen. Det er højre ben, det kniber med. Jeg er også begyndt at tegne med venstre hånd,” fortæller Noller Olsen i et interview med Familie Journal.

Sygdommen satte punktum for musikken. Brødrene Olsen, der tilbage i 2000 vandt hele Europas opmærksomhed med sejren i Eurovision Song Contest og hittet “Fly on the Wings of Love”, optræder ikke længere sammen. Men behovet for at udtrykke sig forsvandt aldrig.

Derfor har Noller genoptaget sin gamle kærlighed til billedkunsten – en hobby, han tidligere kun havde som kreativ afstikker, men som i dag er blevet hans vigtigste ventil. Han maler og tegner nu med venstre hånd og har allerede flere gange udstillet sine værker – blandt andet i forbindelse med sin 70-års fødselsdag.

Musikken er lagt på hylden, men Noller har ikke lagt sin kreativitet i graven. Tværtimod – den lever videre på lærredet.

Ads by MGDK