Jacob Haugaard smiler over fantastisk nyhed: “Det er en stor ære”

Nicolai H

15 timer siden

|

07/05/2025
Kendte
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Spasmageren har god grund til at smile over hele femøren.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tivoli havde næppe set så mange brede smil og glimt i øjet på én gang, da Jørgen Glidov Fonden mandag hædrede en af landets mest frygtløse røster.

Jacob Haugaard, der i årtier har flettet humor og samfundskritik sammen som få andre, blev kåret som Årets Røst 2025.

Det kræver sin mand at være både folkets spasmager og en skarp samfundskommentator på samme tid – og stadig være elsket. Men præcis dén disciplin har Jacob Haugaard forfinet siden 1970'erne, hvilket nu belønnes med en pris, der hverken er præget af polerede taler eller stive glasstatuetter.

Fonden begrundede valget med ordene:

"Jacob Haugaard er en markant skikkelse og en elsket person i den danske kultur, kendt for sin frygtløse og ærlige tilgang til emner, der ofte er tabubelagte eller kontroversielle."

Prisen Årets Røst er alt andet end ordinær – ligesom dens modtager. Med en brosten i granit som symbol på styrke og to spader for evnen til at kalde en spade for en spade, fejrer hæderen folk, der tør stikke næsen frem, selv når vinden blæser kraftigt imod.

Jacob Haugaard føjer sig dermed til rækken af prismodtagere, der startede i 2023 med BS Christiansen. En plads, som han med sit livsværk som humorist, politiker og debattør har gjort sig mere end fortjent til.

Selv sætter han ord på prisen på et opslag på Facebook:

"Det er en stor ære".

Du kan se opslaget her:

Ads by MGDK