Katherine Diez med voldsom Adam Price-beskyldning: Hev andre med i seng

Nicolai H

1 uge siden

|

01/10/2024
Kendte
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix
I hendes nye bog kommer den tidligere litteraturanmelder med vilde beskyldninger om ekskæresten.

Dagens topnyheder

De var i en tid Danmarks helt store celebrity-par.

Katherine Diez og Adam Price havde en romance, som tiltrak overskrifter, men bag facaden gemte der sig en langt mere kompliceret historie, end offentligheden kunne have forestillet sig.

I DR-podcasten 'Genstart' åbner Katherine Diez nu op om det stormfulde forhold, der også er blevet en del af hendes nye bog, 'I egen barm'.

Forholdet mellem litteraturanmelderen og tv-kokken Adam Price begyndte nemlig ikke med rosenblade og romantik.

Ifølge Diez fandt hun tidligt ud af, at Price havde været hende utro, før de overhovedet officielt blev et par. Alligevel valgte hun at blive hos ham og fortsatte forholdet på trods af de mange røde flag.

"I mit hoved er det sådan, at hvis jeg skal sørge for at holde på denne mand, så må det involvere, at der en gang i mellem bliver inviteret nogle andre mennesker ind. Sådan går jeg ind i forholdet. Men jeg bildte mig selv ind - og ham - at jeg gerne ville det," fortæller Diez i podcasten.

Hun forklarer, at det at inkludere andre i deres intime liv blev en strategi for at holde på Price, selvom det var imod hendes egentlige ønsker.

Grænseoverskridende forhold og kokainmisbrug

Ifølge Diez førte de grænseoverskridende kompromiser til en svær periode, hvor hun endte med at udvikle et kokainmisbrug.

I 'Genstart' fortæller hun ærligt om, hvordan forholdet trak hende ind i en mørk spiral, hvor hun kæmpede med sine egne følelser og grænser.

Den selvudleverende bog 'I egen barm' har allerede mødt modstand fra Adam Price, som har været ude med en offentlig kritik. Han hævder, at flere af de beskrivelser, Diez har nedfældet i bogen, ikke stemmer overens med hans oplevelse af deres tid sammen.

"Meget af det beskrevne genkender jeg ikke, og jeg har ikke givet samtykke til, at hun må viderebringe subjektive beskrivelser eller fortolkninger af vores intime liv sammen. Krænkelsen af mit privatliv har i øvrigt nogle helt urimelige konsekvenser for de personer, der står mig nær," skriver tv-kokken på Instagram som en reaktion på bogens udgivelse.