Se det flotte portræt: Nu kommer kong Frederik for første gang på frimærke

Nicolai H

9 uger siden

|

21/05/2024
Kendte
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Snart kommer Hans Kongelige Højhed for første gang i hjørnet af landets breve og kuverter.

Dagens topnyheder

Når der på søndag bliver flaget i anledning af Kong Frederiks fødselsdag, fejrer PostNord samtidig det danske tronskifte med udgivelse af et helt nyt frimærke.
Frimærket kan allerede bestilles på PostNords hjemmeside fra i morgen, onsdag d. 22. maj.

Det er den første udgivelse med Kongen på et frimærke, skriver PostNord Danmark i en pressemeddelelse.


- I PostNord har vi en lang og stolt tradition for at hylde de nye regenter på
frimærkerne, og derfor glæder vi os meget over nu at kunne udgive et frimærke med
Kongen som markering af tronskiftet i Danmark, siger Andreas Brethvad,
Kommunikationsdirektør hos PostNord.

Frimærket udgives i både Danmark, Grønland og på Færøerne, i samarbejde med det
grønlandske postvæsen Tusass og det færøske Posta.
I modsætning til tidligere konger, er det ikke første gang, at Hans Majestæt optræder
på et frimærke. Både som ganske lille, ved Kongens 18-års fødselsdag, ved H.M.
Dronning Margrethes jubilæum, ved brylluppet med H.M. Dronning Mary samt i
anledning af en indsamling til Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys Fond har
man kunnet finde Hans Majestæt portrætteret på frimærker.
Billedet af Kongen er taget af Steen Evald med design af Ella Clausen. Foruden
fotografiet fremgår også regentens monogram samt navnet på det pågældende land,
frimærket er købt i.


Frimærket kan benyttes til internationale forsendelser, og kan købes hos udvalgte
forhandlere af frimærker samt på PostNords hjemmeside.

Foto: Steen Evald & Ella Clausen PostNord