Mikkel Petersen
Skuespilleren sætter ord på det tab, der har ændret alt.
Da Tommy Kenter mistede sin datter sidste forår, blev livet delt i et før og et efter.
Sorgen over at miste sit eneste barn er ikke noget, der kan lægges bag sig. Det er noget, der følger med. For den 75-årige skuespiller har arbejdet vist sig at være en afgørende hjælp i forsøget på at finde fodfæste igen.
“Det er en sorg, der aldrig forlader en,” siger Tommy Kenter, da han mødes under prøverne på My Fair Lady på Det Ny Teater.
Arbejdet som holdepunkt
Forestillingen har premiere i februar, og prøverne fylder dagene. Netop det faste skema og de klare rammer har haft stor betydning i en tid, hvor meget andet har været præget af kaos og tab.
Arbejdet giver mulighed for i perioder at flytte fokus væk fra sorgen og hen på noget konkret.
For Kenter har vejen tilbage ikke været styret af bevidste beslutninger eller faste planer. Processen har udviklet sig gradvist.
Først handlede det om at komme igennem dagene. Senere blev bøger og film en måde at få tankerne på afstand. I dag er arbejdet blevet næste skridt.
Det skriver Ekstrabladet.
Et særligt rum
Selv om sorgen fylder, oplever Tommy Kenter ikke, at den står i vejen for hans arbejde på scenen.
Skuespillet repræsenterer et andet rum, hvor hverdagen træder i baggrunden, og hvor fokus rettes mod fortællingen, samspillet og publikum.
“Det er et helle, hvor du slipper for lortet ude på den anden side af spejlet,” forklarer han.
Netop derfor kan han stadig stå på scenen, være sjov og nærværende, selv om livet uden for teatret har ændret sig markant.
En sorg uden slutdato
Tommy Kenter beskriver ikke sorgen som noget, der kan bearbejdes færdigt. Der findes ingen slutdato og ingen manual. I stedet handler det om langsomt at lære at leve med den og acceptere, at processen tager den tid, den tager.
Datteren efterlod sig to børn, som han har et nært forhold til. De er blevet en vigtig del af hans liv og giver både mening og ansvar i en ny virkelighed.
Stadig i gang
Selv om alderen kunne pege mod pension, har Tommy Kenter ingen planer om at trække sig tilbage.
Han arbejder fortsat med stor energi og glæde og betragter det som et privilegium at kunne leve af sit fag.
Sorgen forsvinder ikke. Arbejdet ændrer den ikke. Det gør den blot lettere at bære.
