Kildekritisk analyse

Se, hvordan du laver en grundig kildekritisk analyse, der lever op til alle kunstens regler.

Kildekritisk analyse er en vigtig og faktisk også nødvendig disciplin, at kunne beherske, både når det handler om at lære og forstå.

Hvad er kildekritik?

Men inden vi ser på analysen, kaster vi lige et kort blik på, hvad kildekritik er.

Det er nemlig afgørende for at vi for eksempel kan gennemskue historiske forhold såvel som nutidige, og det har måske aldrig været vigtigere i menneskets historie at kunne skelne mellem, hvem der er afsender af hvilke budskaber.

Internettet giver mulighed for at bringe sin egen version af begivenheder, selvom de måske ingen hold i virkeligheden har. 

Magthavere, politikere og meningsdannere har alle dage ønsket manipulere med begivenheder og historier så det det faldt ud til netop deres fordel, og det er ikke en tendens der kommer til at aftage.

Kildekritisk analyse

Når man taler om kildekritisk analyse handler det om en analyse af enten et billede, en tekst eller måske endda en video, hvor du kigger på, hvem afsenderen er, og hvordan vedkommendes troværdighed er i forhold til den problemstilling der optræder. 

Den kildekritiske metode gør brug af nogle helt generelle retningslinjer i forhold til, hvilke spørgsmål der bør stilles, men du skal tænke over og tilpasse værktøjerne, i forhold til problemet og kilden.

Formålet

Inden du går i gang med kildekritisk analyse, skal du vide, hvilket spørgsmål du vil have svar på. Og så skal du finde ud af, hvem der vil være de oplagte kilder i forhold til det.

Derefter vil formålet med din analyse være at få besvaret din problemstilling og finde ud af om den pågældende kilde nu også er troværdig.

Sådan laver du en kildekritisk analyse

En kildekritisk analyse skal afdække af teksten, billedet eller videoens afsenderforhold. Det sker bl.a. ved at stille hv-spørgsmål til kilden:

Lad os sige, at vi står med en historisk tekst som eksempel, og nu skal gå kildekritisk til værks. De spørgsmål som vi bør stille er:

  • Hvem har skrevet teksten?
  • Hvornår er teksten skrevet?
  • Hvor i verden er teksten skrevet?
  • Hvem er ment som modtager af teksten?
  • Hvilket formål havde teksten?
  • Hvilken kontekst er teksten indgået i?
  • Er der tale om en troværdig kilde?

Det er også relevant at undersøge, om der er tale om et øjenvidne eller en der har fået det fortalt af andre og derefter har nedfældet det.

En førstehåndskilde, som for eksempel et øjenvidne er oftest at foretrække, frem for en der har fået genfortalt en historie, hvor der kan være sket forvanskning undervejs.

Men det betyder ikke, at det er tilfældet i alle forhold.

Kilder kan også være farvet, hvorfor det er vigtigt at spørge til tendens og troværdighed. Hvis kilden er subjektiv i hvilken retning, går det så?

Problemstilling

Når du skal i gang med at skrive kildekritisk analyse skal du overveje, hvilke tekster du kan bruge til formålet. 

Start altid med at kigge på din problemstilling og eller din opgaveformulering og sikre dig at du:

  • tager udgangspunkt i et spørgsmål til kilden
     
  • laver en ophavsanalyse
     
  • overvejer såvel tendens som troværdighed i forhold til dit spørgsmål
     
  • skriver sammenfattet

Hvad er en ophavsanalyse?

Et vigtigt værktøj, når det kommer til vurderinger af kilden, er den såkaldte ophavsværktøj en god hjælper.

Det gælder uanset, om du har brug for at forholde dig til kilden i forhold til din problemformulering eller for den sags skyld andre kilder.

Alt hvad det kræver er en række enkle, men kritiske spørgsmål.

  • Hvorfor skriver kilden som han/hun gør?
     
  • Hvilke historiske begivenheder eller tilstande kan kilden belyse?
     
  • Søger han eller hun at påvirker nogens adfærd?
     
  • Søger han eller at rykke ved nogens holdninger?
     
  • Har han eller hun en bestemt målgruppe?
     
  • Har han eller hun bestemt politisk, religiøs eller kulturel baggrund i forhold til begivenheden, dens årsager eller dens følger?
     
  • Har han eller hun bestemt syn på begivenheden, dens årsager og følger?
     
  • Hvad er den historiske kontekst? – der kan her være mange forhold, såsom et fremherskende syn på verden (kvinder er mindre værd end mænd), simpel censur eller kulturelle eller religiøse værdier. 
     
  • Er det en første- eller andenhånds kilde?
     
  • Hvad er det for en kildetype (lov, brev, mm)?
     
  • Hvornår er beretningen nedfældet (samtidigt med begivenheden eller senere)?
     
  • Hvad står der i kilden? (opdel evt. i hovedpunkter og find det væsentlige)
     
  • Hvad er forfatterens formål med kilden?
     
  • Hvad er kildens synsvinkel eller tendens?
     
  • Er kilden troværdig?

Alle disse spørgsmål vil klargøre, hvor en kilde skal vælges til eller fra i den enkelte sammenhæng.

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip