Komma foran at

Skrevet af webmaster

20/09/2018
Komma for at
Kommaregler er ikke det letteste område, og et af de steder, hvor folk ofte kommer i problemer er med det lille ord ’at’. Her kan du lære, hvordan du let kan finder ud, hvornår du skal sætte komma foran at.

Dagens topnyheder

Det sker ofte, at der skal komma foran at, men det er ikke det samme som altid.

Heldigvis er det ikke så svært, og her kan du få et godt overblik over tommelfingerreglerne, og hvordan du husker dem, så du kan sætte kommaet korrekt.

Komma foran at

Det hedder sig ofte, at der altid skal komma foran “at”, men det er en sandhed med modifikationer.

Det er i mange tilfælde korrekt at sætte komma foran ’at’, men det udsagn foranlediger også en af de almindeligste fejl, når det kommer til kommatering.

Der vil i øvrigt ofte stå enten ’for’ eller ’og’, når der skal sættes komme foran at, men der kan godt forekomme sætninger, hvor det ikke er tilfældet, og sætningen alligevel skal have et komma. 

Hvis sætningen indeholder disse småord, og der vel at mærke skal sættes komma i den, er det foran dem, at kommaet skal sættes.  

Hun var nødt til at tage ud og handle, for at der var noget i køleskabet til han kom hjem. – Korrekt

Hun var nødt til at tage ud og handle for at der var noget i køleskabet, til han kom hjem. – Forkert

Han blev sur på Pia over, at hun ikke ville med, og at hun ikke havde ringet til ham. – Korrekt

Han blev sur på Pia over, at hun ikke ville med og, at hun ikke havde ringet til ham. – Forkert

Hun blev nødt til at tage cyklen, for at overhovedet have mulighed for at kunne komme hjem i tilfælde af at det blev sent. – Korrekt

Hun blev nødt til at tage cyklen for at overhovedet have mulighed for, at kunne komme hjem, i tilfælde af at det blev sent. – Forkert

Jeg gider ikke at diskutere det hele tiden, og at jeg skal slås konstant for at få mine argumenter hørt i denne her virksomhed. – Korrekt

Jeg gider ikke at diskutere det hele tiden og, at jeg skal slås konstant for at få mine argumenter hørt i denne her virksomhed. – Forkert

For at kunne sætte kommaer korrekt kræver det, at man skal sætte sig ind i mange kedelige regler. -  Korrekt

For at kunne sætte kommaer korrekt, kræver det at man skal sætte sig ind i mange kedelige regler. -  Forkert

Du bliver nødt til at teste og forbedre produktet, for at det kan løse de problemer, som du lover, at det skal kunne løse. – Korrekt

Du bliver nødt til at teste, og forbedre produktet for, at det kan løse de problemer, som du lover, at det skal kunne løse. - Forkert

Sæt aldrig komma foran ’at’ når kommer et verbum bagefter

Når der lige bagefter kommer et udsagnsord, et verbum, skal du undlade kommaet. Det er faktisk nemt at huske, da det udsagnsord der følger efter ’at’ ALTID automatisk vil stå i navnemåde.

Navnemåde kaldes også for den ubøjede infinitiv, hvilket kort sagt betyder ord som:

  • at love
  • at give
  • at løbe 
  • at hjælpe
  • at skyde
  • at køre

Her er kommaet altså forbudt. 

Er du i tvivl kan du evt. teste ordet på, om du kan sætte ’jeg’ foran og udskifte ordet med skyde eller skide. Det lille trick kan i øvrigt også hjælpe dig, hvis du er i tvivl om, hvorvidt der skal ’r’ på i enden af et udsagnsord.

Du får lige et par eksempler på sætninger, hvor der ikke skal være komma foran ’at’:

Jeg beder Mia om at hjælpe – Korrekt

Jeg beder Mia om, at hjælpe - Forkert

Det er ikke pænt at skyde skylden på andre - Korrekt

Det er ikke pænt, at skyde skylden på andre -Forkert

Jeg kan ikke lide at løbe efter bussen om morgenen - Korrekt

Jeg kan ikke lide, at løbe efter bussen om morgenen – Forkert

Jeg nægter at skyde genvej alene på grund det dårlige vejr – Korrekt

Jeg nægter, at skyde genvej alene på grund det dårlige vejr – Forkert

Det handler om at kunne hjælpe andre, og at kunne være der for dem, når de har brug for det. -Korrekt

Det handler om, at kunne hjælpe andre og, at kunne være der for dem, når de har brug for det. - Forkert

Når blot du husker på disse få undtagelser fra tommelfingerreglen om, at der ellers altid skal sættes komma foran ’at’, er du godt kørende.