Forside Nyheder Haj bider benet af surfer ved fransk ø

Haj bider benet af surfer ved fransk ø

Haj bider benet af surfer ved fransk ø

Lige nu læser andre

En 24-årig mand kæmper for sit liv på et hospital, efter at en haj bed hans ene ben af ud for den franske ø Reunion, der ligger i Det Indiske Ocean.

– Bodyboarderens højre ben var bidt af ved låret, lyder det fra territoriets lokale regering i en meddelelse.

Angrebet fandt sted omkring 20 meter fra stranden.

Hajangrebet er det tredje i år i vandet omkring øen, der ligger øst for Madagaskar. De to tidligere angreb endte med dødelig udgang.

Læs også

Den sårede – en lokal mand – havde bevæget sig uden for et sikkerhedsområde, fortæller de lokale myndigheder. De opfordrer strandgæster til at være yderst forsigtige, når de går i vandet.

Nogle mener, at stigende mængder spildevand, der strømmer ud i havet, tiltrækker hajerne, mens andre bebrejder en marinepark, hvor fiskeri er forbudt, for et stigende antal hajangreb de senere år.

/ritzau/AFP

Læs også

Ads by MGDK