24-årig Mike deler sin hemmelighed: Blev økonomisk uafhængig takket være dansker

Skrevet af Henrik R

12/12/2019
Foto: Mike Rosehart / Facebook
Foto: Mike Rosehart / Facebook
I en alder af 17 år satte Mike Rosehart sig for, at han ville være økonomisk uafhængig i en tidlig alder. Det blev han som 24-årig, og det kan han takke en dansker for.

Dagens topnyheder

Rigtig mange mennesker drømmer om, at de kan blive økonomisk uafhængige, så de kan slippe for at tage på arbejde hver dag. 

Mange ville formentlig stadig holde sig i gang med en eller anden form for arbejde, men det vil til gengæld primært være lysten, der driver værket.

Desværre er det de færreste mennesker, der går hen og bliver økonomisk uafhængige, særligt i en ung alder. Det lykkedes dog for den nu 27-årige canadier Mike Rosehart, der gik på pension i en alder af blot 24 år.

Den tidligere IT-forretningsanalytiker købte sit første hjem i en alder af blot 19 år, hvor mange danske unge typisk vil være i færd med studierne, og måske endda have en studiegæld.

Mike Rosehart er i dag 27 år gammel, han er gift med sin kone Alyse på 28 år, og de har sammen to børn. I dag deler canadieren så sin ‘hemmelighed’ der fik ham til at pensionere sig i en alder af 24 år.

“Hemmelighed til at gå på pension tidligt er, brug mindre, tjen mere og maksimere afkastet på forskellen,” fortæller han og uddyber:

“Det svære er et eksekvere det. De fleste af os kan ikke modstå Starbucks-kaffen, udlandsturen eller den nye telefon. Forsinket tilfredsstillelse er hemmeligheden,”

Herunder kan du læse om de ting, Mike Rosehart gjorde, for at tjene millioner og derefter pensionere sig i en tidlig alder.

Dansker havde stor betydning

På vejen til at blive økonomisk uafhængig fik Mike Rosehart hjælp af den danske astrofysiker Jacob Lund Fisker, og det gjorde han ved hjælp af danskerens bog.

Jacob Lund Fisker har nemlig udgivet en bog, der handler om at blive økonomisk uafhængig på en gennemsnitsløn.

“Hans tese var, at alle kan gå på pension inden for 5 år,” fortæller Mike Rosehart ifølge mediet Ladbible der fortsætter:

“Jeg indså, at det der gør dig glad, er frihed og muligheden for at gøre det, du ønsker i livet,” siger han.

Mike Rosehart var 17 år gammel, og mens han gik på universitetet havde han et fuldtidsarbejde ved siden af. Efter universitetet fik han et job ved Tim Hortons (restaurant. red), hvor han kun tjente lidt mere end minimumslønnen.

Den efterfølgende sommer fik han et bedre job, da han blev ansat ved grænsetjenesten, hvor han tjente lidt flere penge. Han begyndte derfor at spare mange penge op.

På hans andet år på universitetet lejede han et værelse til 1.758 kroner om måneden, hvor den gennemsnitlige husleje eller lå på 2.785 kroner. Værelset var blot på fem kvadratmeter, men som Mike Rosehart fortæller, så havde han blot brug for et sted at sove.

Sparede alle steder

Senere lejede Mike og hans kæreste en meget lille lejlighed til 3.053 kroner om måneden, og de delte internet med deres nabo for at spare flere penge.

Han skaffede sig en cykel gratis online, da han fandt en person der gav den væk, og han cyklede derfor rundt til alt, så han sparede penge på transport.

Som 19-årig, altså blot to år efter, at han læste bogen fra danske Jacob Lund Fisker, havde Mike og kæresten råd til en bolig. De købte en hytte til under en million kroner, hvilket var tæt på den billigste bolig, de kunne finde i London, Ontario.

De havde et værelse selv, og lejede derudover resten af værelserne ud. I alt havde de fire andre roommates, som betalte husleje hver måned, og på den måde tjente huset penge til dem.

I 2014 da Mike var 22 år gammel, blev han og Alyse gift. De brugte omkring 25.000 kroner på bryluppet, mens selve rejsen blev betalt via optjente point fra Mikes kreditkort

Levede på den enes løn

Da Mike og Alyse var færdige med deres uddannelse, fik Mike et job som konsulent til cirka 281.000 kroner om året, mens Alyse fik sig et job som grafisk designer til 177.000 kroner om året. Det svarer rundt regnet til en månedsløn på cirka 23.400 kr og 14.750 kr. Det var vel og mærke før skat.

Eftersom de boede gratis kunne de begge to leve på Alyses løn, og hele Mikes løn blev brugt på at købe ejendomme, som de lejede ud. Det der var tilovers af Alyses løn, når måneden var omme, ville gå direkte ind på opsparingen.

I løbet af tre år lykkedes det parret at købe 10 boligere, og ikke længe efter kunne de sælge dem alle samme igen, og så stod der pludselig 5.1 millioner kroner på kontoen.

Det beløb var nok. 

I en alder af 17 havde Mike Rosehart nemlig læst i danskerens bog, at han skulle ramme det såkaldte ‘FIRE’ beløb (Financial Independence Retire Early), hvilket står for økonomisk uafhængighed og tidlig pension.

Mike var altså 24 år, da han valgte at gå ind til sin chef og sige sit job op, og i dag er han arbejdsløs. Han har dog valgt at fastholde en ‘hobby’, hvor han køber og sælger ejendomme.