Banebrydende kur: Pige var dødeligt allergisk overfor peanuts. Nu kan hun spise dem hver dag

Skrevet af Henrik R

12/06/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Jordnøddeallergi er blandt de farligste allergier. Heldigvis er man begyndt at kunne helbrede det, og nu har en ung pige gennemgået et forløb, hvor hun gik fra at være dødeligt allergisk til at kunne tåle dem.

Mest læste i dag

Ifølge Astma-Allergi Danmark lider cirka 0.6 % af befolkningen af jordnøddeallergi. Det svarer til omkring 35.000 mennesker, men endnu flere af berørte af det, da deres hverdag bliver påvirket af familiemedlemmer eller venner, der ikke har kan tåle jordnødder.

Den er en af de allerfarligste allergier at have, da de mindste spor af jordnødder vil kunne give et anafylaktisk shock, som i værste fald kan medføre døden. Foruden risikoen for en kraftig allergisk reaktion, må folk med allergien også lide under, at de ikke kan indtage de mange lækre fødevarer, som indeholder spor af nødder, eller fødevarer hvor de ikke er sikre på, om det indeholder nødder.

En banebrydende kur mod jordnøddeallergi kan dog være på vej, og en ung australsk pige rejste flere tusinde kilometer for at få bugt med sin forfærdelige allergi.

Zalia Sly fra Brisbane i Australien var nemlig så allergisk overfor jordnødder, at hun ville få et anafylaktisk shock, ved bare det mindste indtag af jordnødder. Derfor var hendes mor altid syg af bekymring for hendes datter, da den mindste berøring af jordnødder kunne være farlig.

“Vi plejede at være nervøse for, at hun skulle i skole. Hvis hun nu rørte ved andre, eller rørte ved noget på legepladsen, hvor der var et allergen på,” fortælleren piges mor, Catherine til det australske medie 7 News, hvor du også har mulighed for at se en video med pigens forløb.

Det har åbnet en ny verden for hende

Catherine hørte nys om, at der fandtes en mulig kur i USA, som kunne fjerne allergien fra hendes datter. Behandlingen er ikke godkendt i Australien, og derfor måtte familien rejse de flere tusinde kilometer til USA, hvor behandlingen kunne finde sted.

Det foregik på den måde, at Zalia fik en sprøjte, der var fyldt med peanutpulver og vand. I starten var det en meget lille dosis, men hvert 20. minut blev dosen forøget.

Den første dag på klinikken startede vi med en meget lille dosis, og så blev den forøget hvert 20. minut,” fortæller Catherine der uddyber, at de havde stoppet behandlingen med det samme, hvis datteren viste de mindste tegn på symptomer.

Da de forlod klinikken igen, fik de en detaljeret plan fra lægen, der beskrev til mindste detalje, hvordan, hvor meget og hvor ofte de selv skulle fortsætte behandlingen. Denne del skulle moren selv tage sig af, og det har haft en fantastisk effekt.

Datteren kan nu indtage fødevarer, som indeholder nødder, og det har åbnet en helt ny verden for hende.

“Hun har aldrig fået den slags mad før, så hun elsker livet i øjeblikket,” fortæller moren med henblik på, at datteren både spiser pizza og forskellige kager.

I takt med at datteren Zalia blev udsat for større og større doser af peanuts, desto mindre allergisk blev hun. Selvom hun nu kan indtage fødevarer med nødder i, så undgår de stadig at købe mad, hvor nødder er hovedingrediensen. Men det er nok et spørgsmål om tid, før Zalia kan nyde en lækker omgang peanuts.

80 % af børnene kan spise jordnødder uden allergiske symptomer

Behandlingen i USA er ikke den eneste, der i øjeblikket forsøger at kurere jordnøddeallergi. Faktisk har man via et studie i netop Australien forsøgt en længerevarende behandling af jordnøddeallergi på børn. Denne behandling foregik over 18 måneder, og fungerede på den måde, at børnene fik tilført bakterier med peanutprotein.

En måned efter at behandlingen var afsluttet, kunne 80 % af de behandlede børn spise jordnødder uden allergiske symptomer. Og fire år efter kunne hele 70 % stadig tåle det. Det skriver Videnskab.dk i en artikel fra august 2017.

Denne behandling var en del af et forsøg mod at komme jordnøddeallergi til livs, og resultaterne begejstrede professor Mimi Tang fra Murdoch Childrens Research Institute i Melbourne, da det peger i retningen mod, at man er ved at finde en kur.

“Det her er et stort skridt mod at finde en effektiv behandling mod problemet med madallergier i vestlige samfund,” lød det dengang fra forskeren bag undersøgelsen til BBC News.

Forsøget i Australien var ikke en del af en godkendt behandling, og derfor var Catherine og hendes datter fra Brisbane altså nødt til at rejse til USA, for at blive behandlet.