Det sker der med din krop, når du ikke får nok søvn

Skrevet af Henrik R

05/06/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det er ikke blot fordi, at det er rart, at man bliver opfordret til at sove mellem syv til otte timer om natten. For lidt søvn kan nemlig have en yderst negativ effekt på hele kroppen. Herunder kan du se, hvad manglende søvn gør ved din krop.

Dagens topnyheder

Søvn er fantastisk og sundt, men alligevel er rigtig mange mennesker alt for gode til ikke at få nok af den. Det skyldes ofte, at der er masser af underholdning i fjernsynet om aftenen, eller at man ikke lige kan give slip på telefonen, og må scrolle igennem sit feed på de sociale medier for 30. gang.

Det vil dog være en god ide at lægge telefonen fra sig, eller slukker tv’et efter det ene afsnit af en tv-serie på Netflix, som man aftalte med sig selv, at man ville se. For søvn er nemlig ikke blot en god ting, hvis man vil være frisk dagen efter, det er også godt for dit generelle helbred.

Det kan nemlig både være farligt, du kan tage på, eller du kan blive syg, hvis du regelmæssigt ikke får nok søvn. Fitness-appen MyFitnessPal har undersøgt, hvad der sker med kroppen, når den ikke får nok søvn, og det kan du få et overblik over herunder.

Foto: Shutterstock.com

Hjernen - Du giver lettere efter for dine følelser

Det er ikke blot dit zombie-lignende udseende, du skal tænke over om morgenen, når du ikke har fået nok søvn. Ifølge Michael Grandner, der er direktør hos Søvn og Sundhedsprogrammet på University of Arizona, så er hjernen meget påvirket af den manglende søvn.

Du vil både tænke mindre kreativt, og du vil lettere give op, hvis du bliver mødt af et svært problem, og så vil du lettere blive ramt af angst, stress og depression.

Foto: Shutterstock.com

Øjnene - Du kan køre galt

Hvis du ikke får nok søvn, så er der en sandsynlighed for, at du går og er træt det meste af dagen. Når du lukker dine øjne i et bare et splitsekund, så kan du risikere, at du tager en såkaldt ‘Mikrosøvn’, hvor du slet ikke er klar over, at du faktisk kort sov.

Det er ikke det værste, hvis du sidder på kontoret eller er der hjemme, men det er til gengæld et problem, hvis du er på vej i trafikken.

Ifølge Drowsydriving.com, så er der tre gange så stor sandsynlighed for, at du vil være involveret i en bilulykke, hvis du har sovet seks timer eller færre i løbet af natten.

Foto: Shutterstock.com

Maven - Du tager på

For lidt søvn har også en sammenhæng med overvægt. Derfor er der en større sandsynlighed for, at du tager på, hvis du ikke får nok søvn i løbet af natten.

Et studie fra Chicago Universitet viser, at mænd der sov fire timer om natten to nætter i streg, havde en forøget appetit med hele 24%. Det var især mad med mange kulhydrater, fed mad, kager, chips, brød og pasta, som de havde lyst til.

Foto: Shutterstock.com

Hjerte - Du kan få kardiovaskulære sygdomme

Hvis du oftere sover for lidt end det anbefalede, så kan du være i farezonen for at udvikle hjerteproblemer. Michael Grandner fortæller til MyFitnessPal, at når vi sover, så begynder cellerne i kroppen at genopbygge sig, og når søvnen stopper, så bliver denne proces afbrudt.

Et system der især er sensitivt overfor denne proces, er blodkarrene, da blodet hele tiden skal regenereres.

På sigt kan det medføre stivhed i blodårerne og dermed dårligere regenerering, og det kan have en negativ effekt på dit hjertes helbred.

Foto: Shutterstock.com

Bugspytkirtel - Vejen til diabetes

Ifølge Michael Grandner, så skal der ikke mindre til end en lille uge uden nok søvn, før kroppen begynder at ligne et stadie før diabetes.

Med det menes der, at din insulinfølsomhed og glukosetolerance falder, og det kan være helt ned til et niveau, som man normalt kun ser ved folk med diabetes eller fedme.

Et studie publiceret i Annals of Internal Medicine peger på, at hvis man flot sover mellem fire til fem timer om natten, så vil de forøge risikoen for a få diabetes med 16%.

Foto: Shutterstock.com

Immunforsvaret - Du bliver lettere syg

Blot en enkelt nat hvor du har fået for lidt søvn, kan have betydning for dit helbred. Det vil nemlig øge inflammation i din krop.

Det kan være en af hovedårsagerne til, at du kan blive ramt af de ovenstående problemer, men det kan også medføre, at du lettere bliver ramt af en helt almindelig forkølelse eller influenza.

Ifølge dette studie publiceret hos det nationale sundhedsinstitut i USA, så vil folk der får under seks timers søvn, have større sandsynlighed for at blive ramt af en helt almindelig forkølelse, end de mennesker der sover mindst syv timer.

Ovenstående giver et ganske godt billede på, hvor vigtigt søvn er for ens krop, og var du ikke klar over de negative effekter, så er du det hvert fald nu.