Banebrydende vidundermiddel: Nu skal du aldrig skrabe frost eller benytte vinduesvisker igen

Skrevet af Henrik R

20/11/2019
Foto: Duxback
Foto: Duxback
Hvis du køber et helt nyt banebrydende produkt, der netop er kommet til biler, vil du slippe for at skrabe frost af ruden og tilmed slippe for at benytte dine vinduesviskere.

Mest læste i dag

Selvom det ikke er helt til at mærke på temperaturen, så er vi efterhånden ved at nå den årstid, hvor man skal stå ti minutter tidligere op, hvis man ikke vil komme for sent på arbejde på grund af frost på bilens ruder.

Det er ganske frygteligt at stå foran sin bil en iskold morgen, hvor man for alt i verdenen hellere ville sidde i bilen i stedet for at få frosne fingre, mens man skraber frost af bilens ruder.

Desværre har det alle dage været en nødvendigvis, hvis man har parkeret sin bil udenfor, og der har været minusgrader i luften.

I løbet af årene er der kommet flere produkter til, der kan hjælpe folk med at fjerne frost fra bilruden, blandt andet en spray, som på ganske kort tid får isen til at ‘smelte’.

Isfjerneren har dog stadig sine ulemper, særligt det, at man fortsat er nødt til at bruge tid ude i kulden, indtil bilen er køreklar.

Nu er der dog rigtig gode nyheder til dem, der for alt i verden ikke kan fordrage at skrabe frost af ruden, og faktisk også til de bilister, der er trætte af at køre i regnvejr. Produktet der er tale om kaldes Duxback.

Holder ruden fri fra frost og regn

Produktet blev oprindeligt opfundet til flytrafik, så piloter ikke ville have besvær med udsynet for is eller regn. Nu er produktet dog produceret til biler, og det skulle være absurd effektivt.

Køber du en pakke med Duxback, skal du slet ikke bekymre dig om frost på dine bilruder i de efterfølgende seks måneder, og samtidig vil dit udsyn i regnvejr blive klart forbedredet.

Herunder kan du se forskellen på at have brugt Duxback eller ej. Højreside af ruden er blevet behandlet, mens venstre ikke er. Udsigten skulle således være glimrende i regnvejr, når man kører mere end 65 km/t

Foto: Duxback

Auto-virksomheden Halfordsautocentres i England, der blandt andet sælger denne Duxback-behandling, lover, at du ikke skal skrabe frost fra ruden i et halvt år, og at du ikke behøver dine vinduesviskere, hvis du kører mere end 65 kilometer i timen.

“Oprindeligt udviklet til luftfartsindustrien. Duxback får vandet til at hoppe væk fra glas, hvilket forbedrer din sigtbarhed markant i regnvejr. Faktisk behøver du ikke engang vinduesviskere, hvis du kører mere end 65 km/t. Vandet løber direkte væk,” skriver virksomheden om produktet.

Det er dog ikke udsigten til mindre brug af vinduesviskerne, der får folk op at ringe over dette produkt, det er i stedet effekten i frostvejr.

“Det forhindrer frost i at sætte sig på dine ruder om vinteren,” skriver de på hjemmesiden.

Du kan selv købe din Duxback bilpakke via Duxbacks egen hjemmeside. Den findes i øjeblikket kun i England, så indtil videre lader det ikke til at være muligt at købe produktet på dansk grund.

Prisen er dog til at klare, da du blot giver £25 (220 kr.) og derefter skal du altså ikke tænke på at skrabe frost af din rude i det efterfølgende halve år. Tilmed bliver dit udsyn på vejen i regnvejr forbedret.