Nicolai Haugsted
En langvarig undersøgelse har studeret folks drømmemønstre, og hvornår de forlod verden.
De fleste vågner op og ryster det af sig. Et dryppende loft, en jagt gennem mørket, et uformeligt monster i skyggen.
Mareridt er for mange blot et irriterende indslag i søvnen. Men ifølge ny forskning kan de have konsekvenser, der rækker langt ud over nattens flimrende billeder.
Mareridt og tidlig død: En uhyggelig sammenhæng
Forskere fra Dementia Research Institute og Imperial College London har undersøgt søvnvaner hos knap 200.000 børn og voksne. Og konklusionen er alt andet end beroligende. Mennesker, der lider af hyppige mareridt – defineret som én eller flere gange om ugen – har op til tre gange så stor risiko for at dø før 70-årsalderen sammenlignet med dem, der sjældent drømmer skræmmende.
Studiets hovedforfatter, Dr. Abidemi Otaiku, peger på, at hjernen under søvn ikke altid kan adskille mareridt fra virkelighed. Reaktionen i kroppen er derfor ægte: hjertebanken, svedeture, uro og panik – alle kendte symptomer på akut stress. Og når kroppen udsættes for denne slags belastning nat efter nat, kan det få langsigtede følger.
Den sovende stressfælde
Langvarige søvnforstyrrelser og gentagen aktivering af kroppens stresssystem er blandt de faktorer, der kan fremskynde biologisk aldring. Det påvirker ikke blot hjertet og immunsystemet, men kan også spille ind på hormonbalance, hjernefunktion og inflammation – alt sammen medvirkende til, at kroppen ældes hurtigere og bliver mere sårbar.
Kombinationen af søvnforstyrrelser og kronisk stress er en farlig cocktail, som kan trække usynlige spor gennem kroppen i årevis, før konsekvenserne for alvor sætter ind.
Ikke alle reagerer ens – men alle bør være opmærksomme
Det er vigtigt at understrege, at mennesker reagerer forskelligt. Nogle tåler mareridt uden videre. For andre bliver de en vedvarende kilde til dårlig søvn og mistrivsel. Ifølge forskerne bag studiet kan individuelle forskelle i livsstil, psykisk helbred og gener spille en stor rolle.
Men ét er sikkert: Der findes værktøjer, som kan hjælpe. God søvnhygiejne, en fast døgnrytme og strategier til at reducere stress – som motion, meditation eller samtaleterapi – kan gøre en forskel. Og for dem, der ofte plages af mareridt, kan det være en god idé at tale med en søvnspecialist.
