Tusindvis af danskere gør det uden at skænke det en tanke. Eksperter advarer nu om, at vanen i værste fald kan føre til alvorlige øjenskader og i værste fald blive blind.
En helt almindelig vane kan i værste fald koste dig synet.
Nu advarer eksperter kontaktlinsebrugere mod at udsætte øjnene for vand, fordi det kan føre til alvorlige infektioner og permanente skader.
Én fejl går igen
Mange tænker ikke over det, men det kan være en stor fejl at gå i bad, svømme eller sove med kontaktlinser.
Ifølge eksperter kan især kontakt med vand øge risikoen for alvorlige øjeninfektioner, som i værste fald kan føre til synstab.
Forklaringen er, at kontaktlinser hurtigt absorberer vand.
Dermed kan de også fange skadelige mikroorganismer direkte mod øjet.
Den mest frygtede er Acanthamoeba, som kan forårsage den sjældne, men alvorlige øjeninfektion Acanthamoeba keratitis.
Det skriver mediet Mirror.
Kan få alvorlige konsekvenser
Infektionen kan udvikle sig hurtigt og i alvorlige tilfælde føre til betændelse i hornhinden og varigt synstab, hvis den ikke behandles i tide.
Risikoen er særligt høj for brugere af bløde kontaktlinser, da de er meget porøse og derfor absorberer vand lettere. Samtidig kan linserne ændre form og give både ubehag og sløret syn.
Det skal du gøre
Har du været i bad med kontaktlinser, anbefaler eksperterne, at du tager dem ud med det samme.
Endagslinser bør smides ud, mens uge- eller månedslinser skal kontrolleres og desinficeres grundigt, før de eventuelt bruges igen.
Oplever du fortsat rødme, smerter eller irritation, bør du kontakte en optiker eller læge hurtigst muligt.
Eksperterne anbefaler desuden, at du aldrig bruger kontaktlinser under svømning eller i bad, medmindre øjnene er beskyttet mod vand, ligesom det frarådes at sove med linserne.