Ernæringsekspert advarer: Disse populære madvarer skader både dit fysiske og mentale helbred

Skrevet af Mathias Madsen

02/02/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En lang række populærer madvarer er ikke kun dårlige for din krop, men også for dit sind.

Mest læste i dag

De fleste ved nok godt, at madvarer såsom burgers, sodavand, chips og færdigretter ikke er det mest næringsrige og sunde, man kan putte i sin krop. 

Alligevel spiser mange af os det, fordi det er lækkert, billigt og nemt, men måske tænker du over det en ekstra gang, næste gang du spiser chips eller drikker sodavand, når du har læst denne artikel.

Hvad du måske ikke vidste er nemlig, at disse såkaldt UPF-madvarer (red. ultra-processed foods) ifølge The Sun ikke kun er dårlige for din krop og for eksempel øger risikoen for flere former for kræft. De er også dårlige for dit mentale helbred. 

Sådan lyder det fra Dr. Eleanor Bryant, som er ernæringsekspert. 

"Forskning tyder på, at både fysisk og mentalt helbred påvirkes af UPF'er," har hun således udtalt og forklaret: "[...] ved UPF'er handler det om smag, og det er oftest på bekostning af næringen. Det er svært at finde en fødevare, som er meget sund, og som har gennemgået så mange processer [...]."

Eleanor Bryant ærgrer sig derfor over, at supermarkeder er fyldt til randen med såkaldte UPF-madvarer. 

"Det er alt for nemt at spise en UPF-diæt, fordi det er, hvad supermarkeds- og butikshylder er fyldt med. Det er meget nemt at falde i fælden. Der er desværre ingen nem løsning. Det kræver viljekræft [....]."

Man bør altså ifølge eksperten forsøge at undgå at spise for mange UPF-madvarer, hvilket blandt andet er madvarer såsom: 

  • Færdiglavet pastasauce
    • Fx Dolmio, der indeholder citronsyre og mere sukker end en Snickers
  • Sodavand
    • Fx Sprite, der indeholder tilsætningsstoffer såsom aspartam, acesulfam K og natriumcitrater
  • Færdigpakkede mikroovnsburgere
    • Fx af mærket Rustlers, der indeholder 12 forskellige E-numre
  • Chips
    • Fx Pringles Original

Eleanor Bryant foreslår, at man i stedet spiser grøntsager, kød, neutral yoghurt, kartofler, ost og smør. 

Hun mener desuden, at man i begrænset mængde sagtens kan spise madvarer såsom smørbar, dåsetomater, visse former for chips og visse former for yoghurt med smag.