Læge advarer om populær frisure til mænd

28/10/2023 19:00

Henrik R

Livsstil
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Hvis du er til den populære frisure, skal du være påpasselig.

Mest læste i dag

Jared Leto har haft den, Leonardo DiCaprio har haft den, Jake Gyllenhall har haft den, og selv Nicklas Bendtner har haft den.

Den berømte man bun er at finde på toppen af utallige kendishoveder, og den er efterhånden også almindelig i gadebilledet.

Læger advarer mod den populære frisure. Foto: Shutterstock

Men nu har eksperter en rigtig trist nyhed til alle mænd med den populære frisure.

Det amerikanske site Science Mic fortæller, at den moderne håropsætning kan føre til sygdommen 'traction alopecia'.

Håret kan ikke klare det 

Lidelsen forårsager vigende hårgrænser og tårnhøje tindinger som en direkte konsekvens af, at håret har været trukket stramt tilbage over en længere periode.

"Det trækker i hårsækkene på en måde, som håret ikke klare,"siger Sullivan til Science Mic og tilføjer, at frisuren med tiden kan lede til, at hårsækkene dør og samtidig skaber permanente ar.

Eksperter siger, at de har oplevet en stigning i antallet mænd med lidelsen, men den rammer også kvinder med en forkærlighed for stramme hestehaler.

"Når du først har skadet dine hårsække, så gror håret ikke ud igen," fortæller stylisten Dennis Zuniga.

Den svenske lektor og dermatolog Lars Norlén genkender lidelsen.

"Det er ikke noget nyt. Hvis du har en stram knold over en længere periode, så dræber du i det lange løb hårsækkene, og så får du aldrig mere hår der. Det sker ikke for alle, men det er ikke et usædvanligt fænomen hos dem, der over lange perioder har stramme frisurer," siger han til svenske Metro og tilføjer, at han ofte ser det hos mænd, som går med knold, men at det er mest almindeligt hos kvinder.

Sabra Sullivan har et godt råd til langhårede mænd, som er vilde med man bun-stilen.

"Man skal bare ikke gøre frisuren så stram. Du vil ikke have en hårtransplantation senere i livet."