Nu får du en god morgen: Kaffe med smag af Jack Daniels

Skrevet af Henrik R

10/01/2019
Hvis du godt kan lide din kaffe med et lille skivs whisky, men ikke mener, at det er passende med alkohol fra morgenstunden, så er der en løsning til dig. Nu kan du nemlig få kaffe med smag af Jack Daniels.

Dagens topnyheder

Mens rigtig mange får det dårligt bare ved tanken om alkohol i januar, så er der andre, der går i den stik modsatte retning. Der skal smagen af alkohol helst være i alt, og nu bliver det også muligt at få whisky i kaffen, men uden du bliver påvirket.

Det verdenskendte whisky-brand, Jack Daniels, er nemlig gået sammen med World Of Coffee for at skabe en alkoholfri kaffe, der har en smag af deres Jack Daniels-whisky.

Man skal dog ikke være bange for, at man ikke er i stand til at køre bil efter, at man har drukket sin vanlige kop kaffe eller tre. Der er nemlig ikke alkohol i produktet, men til gengæld har det smagen af det karakteristiske Jack Daniels-smag.

”De særskilte karamel- og vaniljesmage af Jack Daniels Old No. 7 Tennessee Whisky er tydelig i enhver slurk,” lyder det på deres hjemmeside jackdanielscoffee.com, inden de fortsætter.

”Ligesom Jack Daniels whisky er vores kaffeblanding udformet med stolthed, og ved hjælp af premiumbønner og proprietære steningsmetoder, til en lægger bryg med fed karakter og en glat finish,”

Kan godt fragtes til Danmark

Hvis man sidder i Danmark og mundvandet løber ved tanken om et godt mix af kaffe og Jack Daniels, så må man ud i alternative metoder, for at få sikret sig en pose af den særlige kaffe.

Kaffen sælges nemlig kun i USA, hvor man enten kan få den i udvalgte fysiske butikker eller via køb online. Produktet fragtes ikke til Danmark, og der skal man i stedet ind forbi en side som Ebay, hvis man ønsker at smage det nye produkt.

På Ebay er der mange sælgere, der har købt Jack Daniels kaffen, og de er klar til at sende det over Atlanten, så du kan få en smag af de whisky-infiltrerede bønner. I øjeblikket er gennemsnitsprisen 180 kroner for en pose på 250 gram. Dertil skal der også lægges fragt på cirka 100 kroner.

Det vil altså koste i omegnen af 300 kroner, hvis du virkelig gerne vil have fingrene i det nye produkt fra Jack Daniels og World of Coffee.