Det slår den internationale diabetesorganisation IDF fast, og sygdommen har nu fået navnet type 5-diabetes.
Ifølge Craig Beall, seniorlektor i diabetesteknologi ved University of Exeter i Storbritannien, er der tale om en overset og alvorlig lidelse, som rammer anslået 20–25 millioner mennesker verden over.
I et indlæg på The Conversation beskriver han sygdommen som en udbredt og underbelyst sundhedstrussel – især i udviklingslande.
Det skriver finske Tekniikanmaailma.
Følgerne af underernæring i barndommen
Det særlige ved type 5-diabetes er, at den ofte opstår som følge af alvorlig underernæring tidligt i livet – ofte allerede i fosterstadiet eller i barndommen.
Personer med denne type diabetes har typisk lav kropsvægt og lider af insulinmangel, ikke fordi kroppen angriber sig selv som ved type 1-diabetes, men fordi bugspytkirtlen aldrig har haft mulighed for at udvikle sig normalt.
Den manglende udvikling skyldes, at kroppen ikke har fået de nødvendige næringsstoffer i de tidligste leveår, hvor især protein spiller en afgørende rolle.
Da det netop er i bugspytkirtlen, at de insulinproducerende betaceller sidder, kan en underudviklet kirtel betyde varig nedsat insulinproduktion.
Dyreforsøg bekræfter sammenhængen
Craig Beall henviser til dyreforsøg, hvor forskere har set samme effekt: Når gravide rotter får en proteinfattig kost, eller når ungerne mangler protein efter fødslen, udvikler de en lille og underudviklet bugspytkirtel.
Resultatet er et markant forhøjet risiko for at udvikle diabetes.
Denne form for diabetes rammer altså ikke nødvendigvis på grund af genetik eller livsstil senere i livet – men som en direkte følge af dårlig ernæring tidligt i livet.
Og netop derfor er type 5-diabetes mest udbredt i fattigere egne af verden, hvor adgangen til næringsrig mad er begrænset.
Forskere håber nu, at anerkendelsen af type 5 som en selvstændig sygdom kan bane vejen for bedre diagnostik og målrettet behandling.
