Rekrutteringseksperten Emily er kendt for at dele ud af sin viden og give gode råd på det sociale medie TikTok.
Her har hun skrabet mere end 480.000 følgere sammen, og de følger ivrigt med i, hvad hun har at sige. Det gjorde de også tidligere på måneden, hvor hun svarede på, hvordan skal besvare spørgsmålet: 'Hvorfor skal vi ansætte dig?'.
I gennemsnit bliver kun seks personer kaldt ind til en jobsamtale for hver ledig stilling. Derfor er det vigtigt, at du er i stand til at bevise dit værd, når du først får muligheden for at gøre det.
Af denne grund kan du også komme ud for, at du bliver afvist flere gange, inden du endelig lander et job. Selvom det kan være hårdt, er det naturligvis vigtigt at blive ved.
Desuden vil det naturligvis hjælpe dig at lytte til folk, der arbejder med at rekruttere til dagligt. Derfor gør du også klogt i at lytte til Emily.
Hun har for nylig delt en video, hvori hun forklarer, hvordan du skal besvare spørgsmålet om, hvorfor det netop er dig, der skal ansættes. Hun giver et 'perfekt svar' og bruger Google som eksempel.
"Dette er specifikt, hvad du skal sige. Det kommer fra en rekrutteringsekspert, der kan hendes l**t," siger hun ifølge LADbible, og fortsætter:
"Du skal give et svar, der henvender sig til virksomheden, til rollen og dine ambitioner. Det kommer til at lyde sådan her: 'Da jeg så, at Google ledte efter en rekrutteringsekspert, vidste jeg, at jeg var nødt til at søge, fordi jeg virkelig passer godt sammen med virksomhedens kerneværdier."
"'Og da jeg tog et nærmere kig på i selve rollen, opdagede jeg, at jeg har alle de Excel- og præsentationsevner, der er afgørende for stillingen."
"'Og når jeg tænker på min karrierevækst, ved jeg, at Google er en virksomhed, jeg er opsat på at udvikle mig i, lære af og investere i, så det ser ud til at passe perfekt'. Selv tak."
I kommentarsporet er der mange, der er nærmest opgivende i forhold til deres muligheder for at få et job. Andre giver udtryk for, at det burde værd nok, at man har brug for jobbet for at tjene penge.
"Dette spil er så trættende," skrev en person.
"'Jeg har brug for penge for at leve' burde være et acceptabelt svar," lød det fra en anden.
"Hvorfor skulle vi ansætte dig? Fordi jeg har brug for en løn," kommenterede en tredje.
"Hvorfor tigger jeg om at yde arbejdskraft? Jeg er så træt," skrev en fjerde.