Sådan kan du se, hvem der bruger din Netflix-konto - og hvordan du stopper dem

Skrevet af Henrik R

11/11/2021
Foto: Olivier Douliery/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Olivier Douliery/AFP/Ritzau Scanpix
Du kan se, om der er nogle der ser med på din Netflix konto, og du kan heldigvis også sætte en stopper for det.

Mest læste i dag

Mange lurede hurtigt, at der var penge at spare, hvis man deltes om en Netflix-konto. Det er også helt efter bogen - faktisk har direktøren for streamingtjenesten åbent sagt, at folk gerne må deles om deres konti.

Der er dog nogle ulemper ved det. Har man eksempelvis været lidt for gavmild med sit login, kan man opleve, at afspilningen af en film stopper. Det er, fordi man kun kan afspille på et bestemt antal devises på én gang.

BGR har lavet en guide til, hvordan man ser, hvem der har brugt éns konto - og hvordan man stopper det. 

Sådan ser du, hvem der bruger din Netflix
1. Log ind på din konto på netflix.com

2. I øverste højre hjørne trykker du på “din konto”

3. Under din konto klikker du på “streamingaktivitet”

4. Klik på “Se seneste kontotilgang”

Her kan du se en liste over, hvilke lande, IP-adresser og så videre der sidst er blevet streamet fra din Netflix-konto fra.

Sådan stopper du deres brug af din konto
Har nogen brugt kontoen, og vil du gerne have dem til at stoppe, er løsningen enkel.

Du skal simpelthen bare lave et nyt password. På den måde kan de ikke længere bruge profilen.

Det gør du således:

1. Klik på “din konto” i øverste højre hjørne

2. Klik på “skift adgangskode”

3. Vælg et nyt password

Herfra kan de, som har brugt din konto, ikke længere få adgang. Du kan selvfølgelig igen dele kontoen med dem, hvis du giver dem det ny password.