Sagprosa

Nils Würtzenfeld

353 uger siden

|

02/03/2018
Livsstil
Sagprosa
Sagprosa. Foto Scanpix
Hvad er sagprosa? Sagprosa dækker over en lang række forskellige tekstgenrer. Her kan du se, hvad der hører ind under prosa-kategorien.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sagprosa: Begrebet ’prosa’ stammer fra latin og betyder ’ligefrem tale’ – det vil sige en sproglig fremstillingsform, som ikke er bundet af metriske regler som rytme og rim.

Derfor dækker prosa faktisk over stort set alt, der er talt eller skrevet – dog på nær lyrik/digte - og kan være både en roman, en artikel, en annonceavis eller dronningens nytårstale.

Sagprosa

Sagprosa. Foto: Scanpix

Prosa omfatter dermed både talte og skrevne tekster – fiktive såvel som faktuelle. Den faktuelle prosa, der ikke er opdigtet, kan deles op i de to hovedkategorier: sagprosa og fagprosa (faglitteratur).

Sagprosa kan beskrives som tekster fra den faktiske verden, der omhandler faktuelle emner. Sagprosa beskriver eller vurderer virkelige forhold med udgangspunkt i den verden, vi lever i.

Sagprosa

Sagprosa. Foto Scanpix

Sagprosa er en sagtekst, der tager udgangspunkt i en kendsgerning, der finder eller har fundet sted

Eksempler på sagprosa

En lang række af de tekster, vi til daglig falder over, er sagprosa. Eksempelvis når vi åbner vores avis, læser et ugeblad, et magasin eller en fagtekst. Når vi læser brugsanvisningen til vores nye Ikea-skab eller læser en jobannonce.

Sagprosa

Sagprosa. Foto Scanpix

Det er også sagprosa, når vi åbner en undervisningsbog, en biografi eller en lovtekst.

Fælles for alle de tekster er, at de forholder sig til fakta og til konkrete og virkelige ting.

Sagprosa i vores hverdag

Herunder kan du se, hvilke forskelige tekstgenrer, der hører under sagprosa:

  • Nyhedsartikel -  en faktuel tekst omhandlede et aktuelt emne.
  • Interview -  en samtale med spørgsmål der tager udgangspunkt i noget faktuelt.
  • Kronik -  en længere, uddybende avisartikel om et aktuelt og faktisk emne.
  • Reportage – artikel der tager læseren med ud i virkeligheden og skildrer et virkeliget emne.
  • Feature – minder om en reportagen, men bygger i højere grad på journalistens egne erfaringer, oplevelser og observationer.
  • Nekrolog – et opslag der fungerer som mindesmærke samt gennemgang af et virkeligt menneskes liv.
  • Leder – en repræsentant for et medie udtrykker sin mening om et aktuelt emne. 
  • Essay -  En tankestrøm hvor forfatteren kan fundere over alt mellem himmel og jord. Ligger på grænsen mellem sagprosa og fiktionsprosa.
  • Anmeldelse – en kritisk vurdering af et konkret værk så som en film, en bøg eller en plade.
  • Rejseskildring – en faktuel fortælling fra et konkret rejsemål et sted i verden.
  • Læserbrev – en mulighed den typiske modtager til at udtrykke sine holdninger,  meninger og stille spørgsmål ved aktuelle emner.
  • Lovtekst – en yderst faktuel og håndgribelig samling konkrete love og regler.
  • Lærebog -  typisk fagligt undervisningsmateriale, som benyttes på uddannelsesinstitutioner.
  • Tekst-tv – en faglig og informativ gennemgang af, hvad der sendes i fjernsynet.
  • Erindring – minder og nedslag fra en række erindringer, der har fundet sted. 
  • Brugsanvisning – en faktuel manual til hvordan man samler et konkret produkt.
  • Annonce –  tekststykke indrykket på print eller digitalt, hvor man forsøger at skabe kontakt til andre.
  • Reklame - et forsøg på at gøre opmærksom på et konkret produkt.
  • Biografi – en faktisk skildring af et menneskes liv med udgangspunkt i konkrete ting, der er sket.