Stine fik sig en svitset overraskelse, da hun kiggede i skabet

Skrevet af Henrik R

01/12/2021
Foto: Privat
Foto: Privat
"Jeg havde ikke troet, at sådan et produkt kunne gøre så stor skade."

Dagens topnyheder

En søndag aften da Stine Ljungquist Knudsen var i vaskerummet, fik hun øje på noget mystisk. Hun opdagede, at noget hang nede under et af skabene.

Hun pirkede lidt til det med fingeren, skriver norske Dagbladet.

Først tænkte nordmanden ikke yderligere over det, men så tog hun sig til skulderen med hånden, hun havde rørt ved pletten med.

"Da jeg rørte min skulder, begyndte det at svie. Så kiggede jeg ind i skabet og flyttede nogle rengøringsmidler. Min første tanke var, at det måtte være noget fra afløbet," siger Stine Ljungquist Knudsen.

Efter en kort efterforskning fandt hun dog den virkelige synder. Det var en sprayflaske, hvor der var gået et lille hul i bunden.

"Så det er klart, det var stærke sager," siger hun.

I flasken var pletfjerneren Enzym Power fra Biotex. I Norge er produktet mærket med en advarsel om, at det kan forårsage voldsom øjenirritation. Der er ikke yderligere advarsler på produktet.

Stine Ljungquist Knudsen synes, det er skræmmende, at et produkt, der er ment til brug på tøj, kan indeholde så stærke og ødelæggende ting. Hun mener, at Biotex burde informere bedre. Produktet er muligvis udløbet, men hvis det kan forårsage så voldsom en kemisk reaktion, bør forbrugerne advares, mener nordmanden.

"Det er muligt, at man ikke skal have denne form for produkt stående i flere år, men i så fald tror jeg ikke, at forbrugerne er klar over det. Der bør informeres, hvis det er noget, der kan ske," siger Stine Ljungquist Knudsen.

Konsortiet Unilever, som ejer Biotex, har man aldrig før hørt om lignende skader.

"Produktsikkerhed er vores højeste prioritet, og Unilever iværksætter omhyggelig afprøvning og evalueringsprocedurer, før vi sætter produkter på markedet," siger Riita Jantunen fra Unilevers kommunikationsafdeling.

Hun mener som udgangspunkt, at det pågældende produkt slet ikke burde kunne forårsage de skader, som Stine Ljungquist Knudsen har oplevet.

Ifølge eksperter, som Dagbladet har fået til at kigge på produktets deklaration, er der intet i, som burde kunne ætse igennem flasken.

"Men hvis der af en eller anden årsag har været hul i beholderen, kan indholdet rende ud," lyder vurderingen.