Udsolgt på få minutter: Nike ‘Jesus sko’ koster 20.000 kroner og er fyldt med helligt vand

Henrik Rothenbücher

269 uger siden

|

10/10/2019
Livsstil
Foto: MSCHF
Foto: MSCHF
En helt ny 'speciel-edition' sko har ramt hylderne, men der gik kun få minutter, og så var der udsolgt. Skoen er et redsign af en ældre Nike-model, som har fået en religiøs make-over med helligt vand og mere til.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan være rigtig svært at gøre sig klog på mode, og det kan være endnu mere svært at forstå, hvorfor man vil bruge mange tusinde kroner på noget, der kun har kostet ganske få kroner at producere.

Alligevel ser man ofte, at folk valfarter til butikkerne og stiller sig i kø i flere timer eller sågar dage, hvis der kommer en eksklusiv vare på markedet.

Det var også tilfældet med en helt ny sko fra ‘Nike’, der bliver kaldet ‘Jesus Sko’, fordi den er fyldt med helligt vand. Ja, du læste rigtigt.

Den amerikanske virksomhed MSCHF har redesignet 97’er modellen af Nike Air Max, så det er blevet til en sko, som Jesus ville gå i. Skoen var blot på hylderne i ganske få minutter, og så blev der meldt udsolgt, og det var trods skoens enormt høje pris.

Foto: MSCHF

Ville man gerne eje et par af den nye ‘Nike’ ‘Jesus sko’ så skulle man hoste op med 20.400 kroner.

Den bliver vildere

For det meget høje beløb for en ‘Nike-sko’, ville man få en redesignet udgave af Nike Air Max fra 97, hvor der er sprøjtet helligt vand ind i skoens bund. Dermed kan man se vand der bølger frem og tilbage med hvert skridt man tager, og så ‘går man faktisk på vandet’

Foruden det hellige vand der er taget fra Jordan-floden i Israel, er der også et kors med Jesus hængende forrest på skoen, mens der bag på skoen er et religiøst budskab.

Foto: MSCHF

Her står der nemlig MSCHF på den venstre sko, som er navnet på virksomheden, der har produceret dem,  mens der står INRI på den højre sko. Bogstaverne kommer fra den latinske frase, Lesus Nazarenus Rex ludaeorum, som betyder ‘Jesus af Nazareth, Kongen af Jøderne’

Ville du give 20.000 kroner for et par ‘Nike-sko’ med helligt vand?