Vuggestue-medarbejder forsvandt flere gange om dagen - så opdagede en kollega hendes hemmelige hule

Skrevet af Henrik R

03/12/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En ung kvinde byggede en hemmelig hule på sit arbejde i en vuggestue. Nu er den utrolige årsag blevet afsløret.

Mest læste i dag

En 30-årig kvindelig medarbejder i en vuggestue blev anholdt af politiet, efter at hendes ubegribelige hemmelighed endelig kom frem i lyset.

Den unge kvinde fra Montana i USA arbejdede med helt små børn på YMCA Learning Center i byen Missoula, men hendes besynderlige adfærd på jobbet begyndte at vække mistanke hos hendes kolleger.

Det skriver New York Post.

De ansatte på institutionen undrede sig primært over, at 30-årige Autumn Sienna Heinz holdt lange pauser på op til 45 minutter, hvor hun helt forsvandt, og ingen vidste, hvor hun var.

Men det var først, da en kollega pludselig opdagede, hvor den unge kvinde tilbragte al sin tid, at politiet blev involveret i sagen. 

Autumn Sienna Heinz havde nemlig bygget en hemmelig hule inde i et stort skab i vaskerummet, hvor hun røg methamfetamin mellem bleskift og babymos. 

Hun havde hængt et et tæppe op foran dørene til skabet, så røgen ikke sev ud i vaskerummet, og så var der en lås på indersiden af skabet, så hun rigtigt kunne gemme sig.

Politiet fandt både en glaspibe og methamfetamin inde i hulen, og Autumn Sienna Heinz blev sigtet for flere kriminelle forhold. 

Foto: Autumn Sienna Heinz

Hun har forklaret til politiet, at hun byggede den hemmelige hule tre uger, inden hun blev anholdt. 

Den 30-årige kvinde var tilbage i 2013 i behandling for et heroinmisbrug, men hun stoppede med at komme på klinikken efter nogle år, da hun mente, at hun ikke længere havde brug for hjælp.

Vuggestuen måtte efterfølgende bruge mere end 480.000 danske kroner på at rengøre alle de rum, som røgen fra den ulovlige narko var sevet ind i. 

Heinz røg angiveligt også methamfetamin i andre lokaler på insititutionen - blandt andet på et toilet, hvor hun blæste røgen op i et udsugningsanlæg, så de fleste rum i vuggestuen blev testet positive for stoffet. 

Det var før, hun kom på den idé, at bygge et hemmeligt rum, hvor hun kunne dyrke sit farlige misbrug.

Det fik institutionen til at kontakte alle forældre og opfordrede dem til at få deres børn tjekket hos lægen.