Lungebetændelse uden feber

Skrevet af KC

02/11/2019
Lungebetændelse uden feber
Symptomer på lungebetændelse uden feber og behandling.
Selvom lungebetændelse ofte forbindes med høj feber, kan man sagtens have lungebetændelse uden feber i den høje ende, og den tilstand er også alvorlig. Læs, hvad du gør her.

Mest læste i dag

Hvis feberen ikke slår særlig meget ud på termometret, kan der godt gå lang tid, inden man bliver klar over, at det er en lungebetændelse uden feber, der er på spil og ikke blot en langvarig influenza eller lignende.

Lungebetændelse uden feber

Det kan være en smule misvisende at tale om lungebetændelse uden feber, for langt de fleste får rent faktisk feber i en eller anden udstrækning ved lungebetændelse.

Lungebetændelse er, feber eller ej, en meget alvorlig tilstand, der kan være særligt farligt for børn og folk, hvis helbred i forvejen er belastet.

Der er kommet nyt fokus på tilstanden hos almindelige mennesker, da overdrevent brug af antibiotika har gjort flere mennesker sårbare, fordi der nu optræder resistens over for det ellers så effektive lægemiddel.

Der er ofte tale om to forskellige bakterier ved lungebetændelse uden feber og den almindelige, men problemet optræder ved dem begge.

Der er også forskel på symptomerne.

Ved kold lungebetændelse eller mycoplasma, som lungebetændelse uden feber også kaldes, er symptomerne:

  • Lav feber 

  • Tør hoste - altså uden slim 

  • Hovedpine 

  • Ondt i halsen kan forekomme

En almindelig lungebetændelse er derimod kendetegnet ved:

  • Høj feber 

  • Hoste med slim 

  • Kulderystelser 

  • Besvær med at tække vejret

Årsager til lungebetændelse uden feber

Lungebetændelse uden feber forårsages af bakterien mycoplasma pneumoniae.

Mycoplasma pneumoniae kan også forårsage almindelig lungebetændelse, men her vil det dog ofte være en anden bakterie, der er årsagen til infektionen. Den hedder Streptococcus pneumoniae.

Og det er ikke kun bakterier, der kan forårsage denne type. Det kan influenzavira også. Men det er kun, hvis du smittet via en bakterie, at du måske skal behandles med antibiotika.

Har du mistanke om lungebetændelse af den ene eller den anden art, er det en god ide at søge læge. 

Lægen kan vurdere, om en behandling med antibiotika er påkrævet eller ej, og det er i alle tilfælde en god idé at få en snak med din læge, hvis du oplever symptomer som:

  • Åndedrætsbesvær

  • Smerter i brystet

  • Feber

Specielt hvis har haft det dårligt gennem længere tid.

Behandling

I tilfælde hvor en lungebetændelse ikke en bakterie, må man vente på at den går over og væbne sig med tålmodighed, hvile og kamillete og den slags.

Men ved lungebetændelse uden feber, er der tale om en bakterie, hvor behandling med antibiotika kan være nødvendig for at få has på symptomerne.

Uanset om du ender med en antibiotika-kur eller ej, er der masser af ting, som du kan gøre ved siden af for at lindre eller fremskynde processen. 

Det er dog vigtigt at understrege, at hvis lægen skønner at du har brug for antibiotika, fordi du er så alvorlig ramt, at du ikke kan kureres uden, så skal du tage det.

Der er jo en grund til at dødeligheden på grund af lungebetændelse faldt, da penicillinen kom til under 2. verdenskrig, efter at britiske bakteriolog Alexander Fleming allerede tilbage i 1928 gjorde den opdagelse, der senere har reddet millioner af menneskeliv.

Men når det er sagt, kan du selv gøre følgende: 

  • Kravl ned under dynen og sørg for at hvile dig.

  • Drik rigeligt med væske.

  • Benyt dig af hostelindrende midler.

Da en tør hoste giver gener, er det en god idé at se, om du kan gøre noget ved den. Det tager nemlig på kræfterne og slider på kroppen, og da der heldigvis findes mange forskellige præparater til at lindre den tørre hoste i form af hostestillende medicin og bruse- og sugetabletter, er det dumt ikke at bruge dem.

Et ret stort udvalg fås i håndkøb, så det er let at starte med at få has på generne her.

Der er dog også andre ikke-medicinske metoder, der kan lindre.

  1. Kamillete – kamille beroliger ikke bare lungerne, men også hele kroppen, og du kan tilsætte citron og honning for at give yderlig lindring. Husk, at honning ikke må gives til babyer, selvom at det har en antibakteriel effekt, der ellers gør godt hos de fleste.

  2. En opløsning bestående af vand, der er lunkent og salt kan også benyttes til at hjælpe med at rense svælget.
    Det skal dog ikke drikkes, men i stedet gurgles.

  3. Ingefær, frisk som tørret, er også kendt for at være anti-inflammatorisk, og kan derfor også fungere som et godt hjælpemiddel.

  4. Lakridsrod og gurkemeje er også blandt de ingredienser, der kan være med til at lindre.