Lyrik

Lyrik og poesi.

Lyrik og poesi er to alen ud af et stykke. Se, hvad der kendetegner genren, og læs om genrens historie.

Poesi eller lyrik, som det også hedder, udtrykker følelser, tanker eller stemninger. Det er som regel korte værker, der er tale om, og kan være tilsat musik, og det adskiller sig fra de andre skønlitterære genrer ved at teksten på en eller anden måde er opbrudt.

Lyrik

Ordet kommer fra det græske lyra eller lyrikos. Det er det strenge instrument, der kaldes en lyre. 

Lyrik er en særskilt genre inden for skønlitteraturen, og kan være sådan noget som sangtekst eller et digt, der er bygget op om regler, der variere alt efter typen.

  • Nogle gange rimer teksterne, nogle gange gør de ikke.
  • Nogle gange er der en overordnet historie andre gange er det blot følelser
  • Nogle gange er teksten i strofer, andre gange er den ikke.

Selvom det kan fremstå som om, at der ikke er et system i det, så er der regler, og dem kan du lære her.

De tre genrer

Der findes tre hovedgenrer inden for lyrik.

  1. Episk
  2. Dramatisk
  3. Lyrisk

Det episke digt

Denne type er berettende, altså fortæller det en historie, som har et forløb.

Det dramatisk digt

Denne digttype handler mere om tanker og oplevelser, som digteren har eller har haft og er lidt som en indre monolog.

Det lyrisk digt

Denne type er meget stemningsfyldt og sanselig. Der er følelser og holdninger på spil. Her er vi ude i det mere abstrakte univers.

Opbygningen af lyrikken

Der er to måder at bygge lyrik op på:

  1. Den traditionelle
  2. Prosa

Og der er stor forskel på dem.

Traditionelt digt

Den traditionelle er den, som du sikkert kender fra sange. Det er et såkaldt rimdigt, hvor rytme og rim er vigtigt, hvorfor det er sat i system.

Digtets linjer kaldes vers, og systemet viser sig for eksempel ved, at det indeholder det samme antal vers, inden for de forskellige afsnit, der kaldes strofer.

Det er også det, der gør det let at synge. Det har versefødder.

Selve rimene kan så være opdelt lidt forskelligt.

Det kan være via endelserne som:

  • Jeg gav dig mit hjerte
    Nu har jeg kun smerte

     
  • Det var det jeg lærte
    Her ved min kærte

Eller 

  • Jeg gav dig mit hjerte
    Nu har jeg kun smerte'

     
  • Ih hvor jeg lider
    Jeg kan ikke komme videre

Eller 

  • Jeg gav dig mit hjerte
    Ih hvor jeg lider
    Nu har jeg kun smerte
    Jeg kan ikke komme videre

Disse eksempler kunne i princippet ligeså godt være en sangtekst som et digt.

Sangtekster er kendetegnet ved, at det som regel er delt op i:

Selvstændige tekster stykker kaldet vers og gentagende stykker, der kaldes omkvæd.

Mellem de to typer, er der ofte en bro, altså et andet tekststykke der binder verset og omkvædet sammen.

Der kan også være en hook, der er en sætning eller et ord, der gentages.

Raptekster er ofte lidt anderledes og mere prosalignende.

Prosadigt

Et prosadigt har ingen versefødder og kan ikke synges. Der er ingen rytme og ligner mere en almindelig tekst.

Ordet prosa betyder da også ”ligefrem tale”.

Men der benyttes de samme virkemidler, som der bruges i digte, og det kan ofte tydeligt høres, når det bliver læst højt.

Under prosa finder man også betegnelsen knækprosa.

Det betyder, at den almindelige tekst bliver brudt op, så linjerne inddeles og teksten på den måde bliver knækket i et system.

Knækprosa lyder ikke som et digt, men mere som en almindelig tekst. Men teksten brydes op af forskellige linjer-inddelinger som skaber et slags system. Man kan sige at teksten er "knækket".

Historien om lyrik

Man ved at digtekunsten kan spores så langt tilbage som til 2600 f.Kr. i Egypten, og at nogle af de tidligste digte, der findes på skrift, stammer fra Grækenland og er fra omkring 650 f.Kr.

Det er ikke tilfældigt, at det er lyren, der har lagt navn til genren, for i det gamle Grækenland, var musik en del af digtene. Bare ikke helt på den måde vi kender det som i dag. Det var nærmere som baggrund for oplæsningen af digtene.

En af de første danske digtere, som vi kender navnet på, er Peder Ræv Lille - en munk, der i 1400-tallet skrev digte om Jomfru Maria. 

Indtil begyndelsen af 1800-tallet var den mest udbredte digtning brugsdigtning eller lejlighedsdigtning, som man også kan kalde den type lyrik. 

Lidt ligesom festsange blev digtene nemlig skrevet i forbindelse med bestemte begivenheder med det formål at hylde en bestemt person eller begivenhed. 

Det kunne både være en historisk person eller event eller en samtidig.

Men uanset periode, tegner lyrik altid et øjebliksbillede på den ene eller den anden måde. Nogle gange er det malerisk og tydeligt og andre gange mere abstrakt.

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip