Ekspert melder ud: Skær ned på disse 2 typer fisk for at 'sænke højt blodtryk'

Nicolai Busekist

1 dag siden

|

27/05/2025
Mad og drikke
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Fisk anses generelt for at være godt for dit helbred, men en ekspert advarer om, at visse typer fisk kan have den modsatte effekt for personer med forhøjet blodtryk.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fisk hyldes ofte for sit indhold af omega-3-fedtsyrer og sundhedsmæssige fordele, men nogle typer fisk kan være forbundet med øget risiko for forhøjet blodtryk.

Ifølge en påstand fra en farmaceut kan bestemte fisk faktisk forværre hypertension, som er en tilstand, der kan føre til alvorlige problemer som hjerteanfald og slagtilfælde. Det skriver det britiske medie The Express.

Abbas Kanani fra Chemist Click Online Pharmacy advarer mod tørret og røget fisk, da disse typer kan gøre det vanskeligere at regulere blodtrykket. Personer med forhøjet blodtryk bør derfor overveje at begrænse deres indtag af disse fisketyper.

Selvom tørret og røget fisk har et højt indhold af både proteiner og næringsstoffer, kan de udløse blodtryksstigninger på grund af deres høje indhold af natrium (salt).

"Folk med forhøjet blodtryk bør begrænse mængden, de spiser, da de indeholder meget salt. For meget salt kan føre til højere blodtryk," siger Abbas.

"Når vi spiser salt, holder kroppen på væske. Hvis vi får for meget, fører det ekstra vand i blodet til øget pres på blodkarrene, hvilket hæver blodtrykket."

Blood Pressure UK har identificeret overdrevet saltindtag som den største enkeltårsag til forhøjet blodtryk. For at regulere saltindtaget anbefaler de, at man tjekker næringsdeklarationer og undgår produkter med højt saltindhold - især dem med 1,5 g eller mere pr. 100 g, skriver Surrey Live.

Organisationen advarer særligt mod tørret fisk, som er meget saltholdig, og anbefaler derfor at 'undgå den helt' eller i det mindste vælge en variant med lavere saltindhold.

Røget fisk indeholder også meget salt, eftersom en halv pakke svarer typisk til cirka 1,5 gram, hvilket er en fjerdedel af den maksimale daglige mængde anbefalet for en voksen, påpeger Sheena Bhageerutty, der er ernæringsassistent hos Consensus Action on Salt, Sugar and Health.

Hun opfordrer til at skære ned på fødevarer med højt saltindhold og vælge alternativer som frisk eller dåsefisk, som stadig indeholder protein og omega-3-fedtsyrer, men dog har et lavere saltindhold.

Den amerikanske diætist Jenny Shea Rawn anbefaler, at man holder sig til at spise røgede og saltede fødevarer lejlighedsvis, og kombinerer dem med fødevarer med lavt natriumindhold og fuldkorn.

"Nøglen til at få mest muligt ud af fisk og skaldyr - både smags- og sundhedsmæssigt - er at variere fisketyperne i løbet af ugen: frisk, frossen, dåse og røget," sagde hun til mediet EatingWell.

Denne metode støttes også af Sarah Pflugradt, der er en  anden kendt amerikansk diætist og underviser indenfor ernæring, som anbefaler at undgå ultraprocesserede fødevarer, hvis man er nødt til at være opmærksom på sit indtag af natrium.

Ads by MGDK