Ny Disney-sang overhaler Frosts 'Let it go' på top 100

Foto: YouTube / Walt Disney Animation Studios

Den populære Disney-sang 'Let it go' fra Frost-filmen er blevet overhalet af en ny Disney-sang på den anerkendte hitliste, Billboard Hot 100.

Den seneste animerede film fra Disney, Encanto, har fået succes på mere end én måde, da en sang fra filmen netop har overhalet 'Let it go's' førsteplads, som den mest populære 'Disney-sang' siden 1995.

Læs også

Janni skuffer Karsten: Nu skal de halveres

Sangen, 'We don't talk about Bruno' (red. Vi snakker ikke om Bruno), har nemlig opnået en fjerdeplads på den amerikanske hitliste 'Billboard hot 100', som rangerer de 100 mest populære singler i USA.

'Let it go' (red. Lad det ske) fra Disney-filmen Frozen (red. Frost) fra 2013 opnåede en femteplads på selvsamme liste i april 2014, hvor sangen dengang blev den højest rangerede Disney-sang i 19 år, men den er altså nu blevet overgået af 'We don't talt about Bruno' fra Disneys nyeste animerede film. Det skriver flere medier, blandt andre Entertainment Weekly.

De eneste andre sange fra animerede Disney-film som har formået at få en plads på 'Billboard hot 100s' top fem er 'A whole new world' fra Aladdin, Elton Johns version af 'Can you fell the love tonight' fra Løvernes Konge og Vanessa Williams gengivelse af 'Colors of the wind' fra Pocahontas.

Sangen 'We don't talk about Bruno' er en sang om karakteren Bruno, som er søn af matriarken i familien Madrigal. 'Encanto' fortæller historien om en colombiansk familie - familien Madrigal - som bor i et magisk hus i en lille by kaldet Encanto, som er gemt i bjergene.

Bruno i Encanto / Foto: YouTube

Encantos magi har fortryllet familien og gjort sådan, at hvert eneste barn i familien har en særlig evne, såsom superstyrke eller evnen til at helbrede, bortset fra Mirabel, som ikke har nogen særlig evne. Mirabel opdager dog, at Encantos magiske omgivelser er i fare, og beslutter sig for, at hun skal redde familien. 

Encanto havde premiere d. 24. november 2021 og kan stadig ses i flere biografer rundt omkring i landet. Det er desuden den 60. film, som er produceret af Walt Disney Studios Motion Pictures, og filmen er instrueret af Byron Howard og Jared Bush. 

Læs også

Melder ud: Ophæv alle rejserestriktioner øjeblikkeligt

 

  

 

 

 

 

Dagens Gossip