Prinsesse Marie taler ud om flytning: Vi glæder os rigtig meget

Skrevet af Mathias Nielsen

24/04/2023
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Prinsessen ser frem til det nye kapitel, som familien snart indleder langt væk fra Danmark.

Dagens topnyheder

Inden længe drager prins Joachim og prinsesse Marie vestpå, da de skal flytte til Washington DC i USA.

Det skyldes, at Prins Joachim den 1. september 2023 tiltræder en ny stilling under Forsvarsministeriet som forsvarsindustriattaché på Danmarks Ambassade i Washington D.C.

Her skal prins Joachim som Danmarks repræsentant i de kommende år være med til at styrke det forsvarsindustrielle samarbejde med USA og Canada.

En stor opgave, som altså kræver noget af en flytning. Det nye liv er dog noget, som prinsesse Marie ser frem til at prøve sammen med familien.

- Det er et spændende kapitel, og vi glæder os rigtig meget til Washington. Det bliver et nyt liv, så det er meget spændende, udtalte prinsessen til BILLED-BLADET mandag i forbindelse med, at hun som protektor for Autismeforeningen deltog i en stor autismekonference i Odense.

Også parrets to børn, Henrik og Athena skal med til USA.

Familien får generelt prøvet en del ting i disse år.

For fire år siden flyttede prinsefamilien til Frankrig og Paris, da prins Joachim skulle gennemgå en højt profileret militær lederuddannelse i den franske hovedstad..

Efter uddannelsen blev prins Joachim ansat som dansk forsvarsattaché på den danske ambassade i Paris.

Snart skifter de altså Europa og Paris ud med USA og Washington, men prins Joachims arbejde vil stadig være indefor dansk forsvar.