Bubber afslører alt: "Var sgu lige ved at komme på parkeringspladsen"

Skrevet af Nicolai Busekist

17/04/2021
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Bubber var inviteret med som gæst i en liveudsendelse hos psykologen Marie Magne Brixtofte. Her afslørede han lidt af hvert.

Mest læste i dag

Bubbers søn, Alfred, fylder snart et år. Han kom til verden på et tidspunkt, hvor det danske sundhedsvæsen var totalt lukket ned.

Nu har den 56-årige tv-personlighed afsløret, at selve fødslen bestemt ikke hørte til blandt de langtrukne af slagsen.

Det gjorde han på psykolog Marie Magne Brixtoftes Facebook-side, hvor han deltog i en liveudsendelse under titlen 'Går det godt?'. Det skriver SE og HØR.

"Alt var lukket på hospitalet. Og det vilde ved det var, at jeg troede, man fødte på Gentofte, vel. Men alt det var lukket, så vi måtte til Herlev. Der var lige lidt længere, end jeg havde regnet med," lød det fra Bubber, der fortsatte:

"Og han var sgu lige ved at komme på parkeringspladsen."

Derudover fortalte han også, at han ved ankomsten på hospitalet, fandt en kørestol, som han kunne fragte sin kæreste Signe i. Da de første kom ind på stuen, blev han født på kun ti minutter.

Det vidner om, at det ikke just var en langsommelig fødsel, som Bubber, hvis borgerlige navn er Niels Christian Meyer, var med til. Derudover afslørede han faktisk også, at han og Signe Rossing slækkede lidt på coronarestriktionerne, da han faktisk deltog ved fødslen.

"Alt var låst og lukket. Hvis ikke der var kommet en portør, der lige havde en nøgle, og kunne løbe uden om og lukke op for os. Og jeg måtte jo egentlig ikke komme med, men det endte alligevel med, at vi var der begge to," fortalte han.

Lille Alfred kom til verden med stor far, og gjorde dermed Bubber til far for fjerde gang. Han afslørede desuden, at han på grund af aflyste cirkusjobs og en nærmest ryddet kalender har kunne holde barsel i et helt roligt tempo.

Det var dog ikke blot Alfreds fødsel, der blev påvirket af coronavirussen. Pandemien medførte også, at Bubber havde svært ved at samle mod til at gå til lægen, da han fandt en knude i sit øre, der efterfølgende har vist sig at være en ondartet kræftknude med celleforandringer.

Det endte dog med, at hans kæreste Signe fik ham presse til at gøre det.

"Jeg tænkte bare, 'ej, jeg gider ikke gå til lægen'. Det var midt i alt det her corona. Og så sagde Signe, at jeg skulle gå til lægen. Så gik jeg til lægen, og han sagde 'vi tager kræftpakken'. Så kigger jeg på ham og siger 'kræftpakken?' 'Jeg ved ikke, hvad det er,' siger han, 'men det skal sgu undersøges rigtigt', og så kom jeg på Bispebjerg og så kom jeg på Riget og alt de der steder. Der sagde de, den skulle væk med det samme," afslørede han.