Dolly Parton i stor sorg efter dødsfald

Skrevet af Julie Møller

22/01/2021
Foto: Shutterstock.com.
Foto: Shutterstock.com.
Sangeringen er i stor sorg.

Dagens topnyheder

Countrysangerinden har mistet sin lillebror. Han har tabt kampen til kræft. Det skriver hun på sin Facebook-profil. 

“Min bror Randy har tabt kampen til kræft. Familien og jeg sørger over tabet, men vi ved, at han er et bedre sted, end vi er lige nu,” skriver hun og fortsætter:

“Vi er en troende familie, og vi tror på, at han er i sikkerhed hos Gud. At han er sammen med familiemedlemmer, der er gået bort tidligere og har budt ham velkommen med glæde og åbne arme.”

Dolly Parton uddyber, hvordan Randy var en dygtig sanger og artist. Han både sang og spillede i hendes band i mange år. Siden 1986 optrådte han også i forlystelsesparken Dollywood, der ejes af sangerinden. 

“Han har selv lavet adskillige hitlisterrekorder, men hans duet med mig på nummeret ‘Old Flames Can’t Hold A Candle To You’ vil altid være et højdepunkt i min egen karriere,” skriver Dolly Parton i Facebook-opslaget.

Sidste duet sammen

Den sidste duet, søskendeparret indspillede sammen, var “You Are My Christmas,” fra Dolly Partons seneste julealbum. Her var Randys datter, Heidi, også med på. Dolly Parton har i interview udtalt, at Randy var inspiration til julesangen. Han blev født den 15. december i 1953. Randy Parton blev 67 år.

“Vi vil altid elske ham og han vil altid være i vores hjerter,” skriver Dolly Parton i den rørende opslag, du kan se her. Øverst i artiklen kan du lytte til den sidste duet, Dolly og Randy indspillede sammen.