Harry Potter-stjerne død

Skrevet af Nicolai Busekist

16/04/2021
Foto: Pixabay
Foto: Pixabay
Skuespillerinden, der blandt andet er kendt for sin rolle i 'Harry Potter'-filmene, er afgået ved døden

Mest læste i dag

Den britiske skuespillerinde Helen McCrory er afgået ved døden. Hun blev kun 52 år gammel.

Det har hendes mand, skuespiller Damien Lewis, afsløret i et opslag på Twitter.

"Det er hjerteskærende at annoncere, at efter en heroisk kamp med kræft, er den smukke og majestætiske kvinde Helen McCrory, afgået ved døden. Fredfyldt i hjemmet, omringet af kærlighed fra venner og familie. Hun døde, som hun levede - frygtløst. Vi elsker hende, og ved hvor heldige vi er, at vi har haft hende i vores liv," skriver den 50-årige skuespiller i sit opslag på Twitter.

Damien Lewis fortæller, at den kendte skuespiller inde tabte kampen til kræften. Dog går han ikke dybere ind i hendes sygdomsforløb.

Helen McCrory har spillet store roller i et hav af filmer og tv-serier. Hun er dog i høj grad kendt for at indtage rollen som Narcissa Malfoy, som er mor til Draco Malfoy.

Derudover spillede hun også en stor rolle i den populære tv-serie 'Peaky Blinders', ligesom hun havde en rolle i James Bond-filmen 'Skyfall'.

For blot tre uger siden blev det ellers bekræftet, at hun ville vende tilbage i 'Peaky Blinders', hvor hun skulle have spillet med i den sjette og sidste sæson af den populære tv-serie sammen med skuespillere som Paul Anderson og Cillian Murphy.

Den 52-årige skuespillerinde efterlader sig ægtemanden, Damien Lewis, som hun har været gift med siden 2007. Hun efterlader sig også to børn på henholdsvis 13 og 14 år.