Lars Løkke og Umut: ‘Vi har fået et bånd over frikadeller og sovs’

Skrevet af Lukas Jepsen

11/04/2021
Foto: Privat
Foto: Privat
Det er ikke så overraskende at man kommer tættere på hinanden, når man skal bruge godt og vel tre uger på at sejle over 6.000 kilometer over atlanterhavet.

Dagens topnyheder

Når man drager afsted på sådan en rejse, må man bare håbe at man kan fungerer socialt med de andre på rejsen. 

Heldigvis var dette tilsyneladende tilfældet for tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, og kongen af svinekød og sovs Umut Sakarya. 

De var begge medvirkende i Discovery Networks Danmarks nyeste sæson af ‘Over Atlanten’ hvor en gruppe, angiveligt meget forskellige kendte danskere skal forsøge at krydse atlanten på tre uger. 

Selvom de to yderst kendte mænd kommer fra noget forskellige baggrunde, og med vidt forskellige karriere, er der visse ting de hurtigt kan blive enige om - frikadeller og sovs. 

Det fortæller den ejeren af de populære spisesteder Guldkroen og Guldgrillen til SE og HØR

“Vi har fået et bånd over frikadeller og sovs. Vi kan godt lide at spise noget mad og drikke noget vin,”- fortæller Umut der tilføjer, at han også rent kulturelt har taget noget med sig fra sin rejse med den tidligere statsminister, der angiveligt mente at restaurantejeren bandede for meget, hvilket er noget Umut nu arbejder på at skille sig af med.

Lars Løkke har også kun rosende ord tilovers for sin nye, noget umage kammerat. 

“Jeg har altid supergodt kunne lide de knægte, som er lidt skæve eller lidt på kanten (...) og Umut, han minder mig om sådan nogle, jeg har mødt rigtig mange af. Man har en fornemmelse af, at de står på en knivsæg, hvor det kan falde den ene eller anden vej for dem, og Umut er faldet den rigtige vej. Jeg har kæmpe respekt for, hvad han i en ung alder har bedrevet,”

‘Over Atlanten’ kan findes på Discovery+.