Ligestillingsforkæmper: Adam Lavine hopper i lyserød kjole sammen med kone og døtre

Skrevet af Lukas Jepsen

11/04/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Den verdenskendte mand med stemme som en engel, forsanger i Maroon 5, Adam Lavine, har på sin Instagramprofil delt et utroligt sødt og hyggeligt billede.

Dagens topnyheder

Må mænd gå i kjoler? Det er der sikkert stadig en masse mennesker, der af en eller anden grund mener er moralsk forkasteligt. 

Det skal dog ikke stoppe Adam Levine.

Forsangeren, og på mange måder frontfiguren, i bandet Maroon 5 mener hvert fald sagtens at en mand kan hoppe i kjole, og endda en yderst farverig en af slagsen. 

Det er præcist hvad han har gjort, i et billede der nu er delt på hans Instagramprofil

Her står hele familien - Adam, konene Behati Prinsloo og deres to døtre, står med ryggen til kameraet, med en skøn udsigt i horizonten, alle iført hvad der tilsyneladende er den samme lyserøde kjole. 

I en kort kommentar til opslaget har popstjernen skrevet “girls just wanna have fun” - ganske givet en reference til Cyndi Laupers nummer af samme navn fra 1983.

Det er dog ikke helt uden risiko, når en mandlig superkendis hopper i kjole, da nogle stadig mener, at det er ganske forkert. 

Det oplevede den nok endnu mere kendte popsanger Harry Styles, da han i november sidste år hoppede i en farverig kjole, i forbindelse med en forside til magasinet Vogue. 

Det faldt dog ikke i god jord hos alle, og særligt den konservative del af USA var ved at få, hvad end konservative amerikanerne nu spiser, galt i halsen, da de så forsiden, og Harry Styles blev hurtigt anklaget for ikke at være en rigtig mand. 

Ikke desto mindre er det befriende at se, at kendisser ikke vil ligge under for stereotyper - hatten af til alle mænd i kjoler.