Rasmus Seebach med kæmpe nyhed

Skrevet af Nicolai Busekist

28/03/2021
Foto: Niels Ahlmann Olesen/NAO/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Ahlmann Olesen/NAO/Ritzau Scanpix
Den kendte sangstjerne har afsløret en stor nyhed.

Dagens topnyheder

Rasmus Seebach er én af landets største popstjerner. For ganske nylig sprang han også ud som forfatter, da han udgav en børnebog med navnet 'Holgis og far'.

Inspirationen til børnebogen kommer fra Rasmus Seebachs eget liv, hvor han er far til sønnen Holger. Nu bliver familien dog snart udvidet med en lille ny, hvorfor det snart er tid til, at Holger skal indtage rollen som storebror. 

Det har den danske sanger afsløret på Instagram, hvor han deler et billede af sig selv og sin kæreste Julie Teglhus. Her er det tydeligt at se, at hun er gravid. Billedet har han besluttet sig for at dele i anledning af sin fødselsdag, da han i dag fylder 41 år. 

I teksten til billedet skriver han, at han er blevet forkælet med et skønt morgenbord og gode gaver. Han skriver dog også, at hun gemmer på den 'vildeste gave' lidt endnu.  

Han skriver ligeledes, at det ikke blot er en gave til sig selv, men faktisk også til sønnen Holger, for han får sig nemlig en lillebror til sommer. Han kommer ikke nærmere ind på, hvornår han og Julie Teglhus forventer at blive forældre igen – blot at det er til sommer. 

"Godmorgen allesammen og tillykke med mig!!!! 

Jeg bliver simpelthen snotforkælet af min smukke kæreste med morgenbord og gaver! 

Den vildeste gave gemmer hun dog på lidt endnu. Og den er lige så meget til Holger, som får sig en lillebror til sommer 

Det er sgu ret fedt at være 41 år! 

KH 

Rasmus ", skriver den danske stjerne som tekst til sit billede på Instagram.

Foto: Instagram

Rasmus Seebach og Julie Teglhus blev forældre for første gang i 2017, hvor de fik sønnen Holger. Som nævnt har han været inspiration til en børnebog, mens Rasmus Seebach også skrev sangen 'Supermand' sidste år, som han dedikerede til sin søn.