24/10/2018
Netflix pris
Så meget koster Netflix.
Streaming bliver dyrere og abonnementerne forringet, så hvis du ikke allerede er tvunget til at vælge mellem tjenesterne, kan du måske blive det i fremtiden. Se HBO, Amazon og Netflix pris og abonnementsudvalg.

Dagens topnyheder

Netflix pris i Danmark har hele tiden været blandt de absolut dyreste abonnementer sammenlignet med Netflix priser i verden, men i takt med at teknologien ændres, sker der også noget med priserne og produkterne på vores streamingtjenester. 

Netflix pris stiger og abonnementer forringes

Netflix forsøger at introducere deres dyreste abonnement ved navn Ultra og sigter efter at forringe de resterende abonnementer i antallet af skærme, husstanden kan bruge samtidig.

Men prisstigninger skal også sikre, at tjenesterne kan blive ved med at gøre det, som de allerede er ved at blive meget dygtige til:

At skabe unikt kvalitetsindhold.

HBO annoncerede i 2018, at prisen for deres tjeneste skulle hæves fra 89 kr. til 99 kr. om måneden. Begrundelsen for stigningen er, at de ønsker at tilbyde deres kunder kvalitetsindhold og at HBO i fremtiden ønsker at lave flere nordiske produktioner.

Streamingtjenesten Amazon Prime Video forsøger at udfordre bl.a. Netflix, Viaplay og HBO Nordic på prisen, men hvor introduktionen bragte forventninger om give konkurrence til de eksisterende tjenester, udeblev den trussel.

En god pris på 45 kr. er ikke nok, når der ikke er kvalitet nok på tjenesten, og det har været en alvorlig mangelvare. 

Amazon Prime Video er dog i gang med at udbygge mængden af bl.a. selvproduceret kvalitetsindhold, men i øjeblikket ikke nok til at for alvor at give konkurrence til de eksisterende tjenester, så Amazon er mere et supplement til det, som du allerede har. Dog er denne tjeneste kun i sin spæde start og ventes fortsat på sigt at komme til at blive en stor konkurrent.

End ikke den nye Netflix pris er i nærheden af Viaplays 289-310 kr. Her er der da også en masse sport inkluderet, hvilket adskiller tjenesten væsentligt fra de andre, men er du ikke sportsinteresseret, er denne tjeneste særdeles uinteressant for manges vedkommende.

TV2 Play har et interessant set up, hvor du kan vælge med eller uden reklamer og få det til en pris fra 39 kr. til 139 kr. Her er et godt udvalg af live tv, danske programmer samt tv-serier, men det halter noget, når det kommer til film.

Netflix Ultra 4K og HDR

Det kommende Ultra-abonnement understøtter det nye format Ultra HD / 4K + HDR. Det forventes at få en pris på 149 kr. og vil kunne bruges på fire skærme på samme tid. 

Det dyreste abonnement i dag koster 129 kr. til sammenligning, og desværre forlyder det, at de øvrige abonnementer forringes i samme skynding.

Vilkår og priser hos Netflix

Netflix priser på abonnementer nu:

Basis-abonnement bestående af SD samt 1 skærm: 79 kroner pr md.

Standard-abonnement bestående af HD samt 2 skærme: 99 kroner pr. md.

Premium-abonnement bestående af Ultra HD / 4K samt 4 skærme: 129 kr. pr. md.

Netflix priser på abonnementer i fremtiden:

Basis-abonnement bestående af SD samt 1 skærm: 79 kroner pr md.

Standard-abonnement bestående af HD samt 1 skærm: 99 kroner pr. md.

Premium-abonnement bestående af Ultra HD / 4K samt 2 skærme: 129 kr. pr. md.

Ultra-abonnement bestående af Ultra HD / 4K / HDR samt 4 skærme: 149 kr. pr. md.  

Hvilken streaming tjeneste skal man vælge?

Da ingen af tjenesterne er altfavnende, skal du skal vælge den eller de tjenester, der passer bedst til dit eller familiens behov. 

Men der kan stadig være en idé i at støtte en eller flere konkurrenter til dit førstevalg, hvis der er råd til det, for på den måde sikrer du dig imod, at der ikke kommer monopollignende tilstande i fremtiden, der kan drive priserne endnu længere op.

Facts om Netflix

  • Netflix blev grundlagt i 1997 af amerikanerne Marc Randolph og Reed Hastings.
  • Netflix leverer online-streaming af film, tv-serier og shows. 
  • Netflix producerer også selv indhold af høj kvalitet og står bl.a. bag flere anmelderroste serier. 
  • Deres første danske satsning serien ’Regnen’ floppede, men Netflix har en stor betydning for at brede serier og film fra forskellige lande ud over landegrænserne.
  • Tjenesten kom til Danmark i oktober 2012, og er i dag tilgængelig i det meste af verden. 
  • Netflix er den største og mest populære af streamingtjenesterne med over 130 mio. kunder på verdensplan.
  • Abonnementet i Danmark i er dyrere end det er i andre lande.
  • Netflix pris er blevet hævet af flere omgange - sidst i 2017. Dengang steg Standard-abonnementet (HD) fra 89 kr. til 99 kr. om måneden, mens Premium-abonnementet (Ultra HD / 4K:) steg fra 119 kr. til 129 kr. om måneden.