10-årig pige blev påkørt af bus og hastet på Rigshospitalet: Her er seneste nyt fra politiet

Jesper Bengtson

43 uger siden

|

27/09/2023
Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Nu er der ny melding fra politiet.

Dagens topnyheder

En skræmmende ulykke udspillede sig på Sankt Clara Vej i Roskilde, da en bus kolliderede med en 10-årig pige, der var ude at cykle onsdag eftermiddag. De første rapporter antydede alvorlige skader, og pigen blev straks hastet til Rigshospitalet.

“Vi modtog anmeldelsen klokken 13.49. Bussen rammer den 10-årige pige på cykel. Hun er kommet alvorligt til skade, men hun var dog ved bevidsthed, da hun med eskorte blev kørt til Rigshospitalet i København sammen med sine forældre,” fortæller vagtchef Thomas Hartmann til presse-fotos.dk.

Ved sammenstødet blev en rude på bussen knust, og politiet gik efterfølgende i gang med at afhøre buschaufføren, mens de også på ulykkesstedet begyndte at foretage en detaljeret undersøgelse af hændelsesforløbet.

Nu er der dog kommet en opdatering fra politiet, der gør, at dem, der har fulgt sagen, kan ånde lettet op:

“Pigen er sluppet med et brækket kraveben, et brækket kindben og nogle blå mærker omkring lungerne. Hendes tilstand er stabil. Hun havde cykelhjelm på, da hun blev ramt af bussen. Og det har nok medvirket til, at hun ikke kom mere til skade, end hun gjorde,” fortæller vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, Thomas Hartmann, til presse-fotos.dk.

Desværre er det ikke første gang, at et barn er kommet til skade i trafikken.

Årsagerne til at samfundets yngste medlemmer af og til kommer i fare kan skyldes mange forskellige ting, herunder manglende opmærksomhed fra begge alle involverede parter, uerfarne chauffører og problematisk infrastruktur.

Det vides ikke, hvordan denne ulykke forløb, men det er værd at hæfte sig ved, at pigen trods omstændighederne ikke kom mere til skade, end hun gjorde.